12.01.24 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Få inspiration til arbejdet med kunstig intelligens gennem DI’s nye AI-univers

Med Dansk Industris nye AI-univers kan du som medlem løbende lære om kunstig intelligens, og hvordan det hjælper dig og din virksomhed.

I dag anvender mere end halvdelen af nordiske organisationer AI i deres daglige arbejde. Derfor skal alle - fra CEOs til studentermedhjælpere - forberede sig på en AI-assisteret hverdag, hvor AI-værktøjer bliver en helt naturlig integreret del af opgaverne, vi løser og produkterne, vi sælger.

Med lanceringen af ChatGPT blev AI og generative sprogmodeller pludselig tilgængelige for alle, og teknologien har på kort tid vundet indpas både i private sammenhænge og på arbejdspladserne.

Kunstig intelligens er kommet for at blive og forventes samtidig at revolutionere den måde, vi arbejder og organiserer os på. Derfor kan AI sammenlignes med et teknologisk skifte på niveau med industrialiseringen. Det er derfor et område, som vi alle bør have fokus på og lære mere om.

Derfor har Dansk Industri introduceret et nyt AI-univers med det klare formål at gøre begyndelsen på arbejdet med AI let tilgængelig og håndgribelig.

AI-universet er opbygget omkring indhold, som er skabt i tæt samarbejde med medlemmerne og deres løbende feedback. I AI-universet kan DI’s medlemmer finde konkrete råd, vejledninger, skabeloner samt inspirerende eksempler og dybdegående cases, der demonstrerer, hvordan AI kan transformere forretningsmodeller og revolutionere industrier.

Læs mere om det nye AI-univers her

Astrid Kjelgaard
Skrevet af:

Astrid Kjelgaard

Relateret indhold