25.01.20 ATL Nyheder

Arbejdstilsynet rykker igen ud på uanmeldt kontrol

Arbejdstilsynet fortsætter den ekstraordinære indsats for at forhindre ulykker indenfor vejgodstransporten. I denne uge vil tilsynet igen tage på uanmeldt kontrol.

Vejgodstransporten ligger højt i statistikken over arbejdsulykker. Og i de senere år har der også været en del alvorlige ulykker, som har ført til dødsfald. Derfor bad den tidligere regning Arbejdstilsynet om at lave en særlig indsats rettet mod vejgodstransporten.

Sidste år kontaktede Arbejdstilsynet 350 lastbilchauffører, der var i gang med at læsse af eller på. Og indsatsen fortsætter i år med første kontroldag i denne uge.

Fokus er på at undgå ulykker. Det gælder blandt andet om at være synlig over for de andre trafikanter.

- Som arbejdsgiver er det en god ide, at minde chaufførerne om, at refleksvesten ikke bare skal med i bilen. Den skal bæres på kroppen, når de stiger ud af førerhuset her i vintermørket, siger Susanne Linhart, der er arbejdsmiljøkonsulent i ATL.

Susanne Linhart opfordrer også chaufførerne til at bære sikkerhedssko.

Susanne Linhart

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4847
  • Mobil +45 2228 8475
  • E-mail sli@di.dk