Ændring i Bilbranchens bestyrelse
Peter Monk udtræder af Bilbranchens bestyrelse.
Peter Monk har meddelt, at han har afhændet sine aktier i Via Biler A/S og stopper i virksomheden. Efter Bilbranchens vedtægter, skal medlemmer af Bilbranchens bestyrelse repræsentere en medlemsvirksomhed i DI. Det betyder desværre, at Peter Monk ikke kan fortsætte i Bilbranchens bestyrelse på sit hidtidige mandat.
Bilbranchens bestyrelse og sekretariat takker Peter Monk for hans mangeårige store indsats og engagement i bestyrelsen og for foreningen og medlemmerne. Vi ønsker Peter Monk rigtig god vind fremover.