Vinderne af In-situ Prisen 2023 er fundet
Fabriksbetonforeningen uddelte torsdag aften In-situ Prisen for unikt arbejde i pladsstøbt beton.
In-situ Prisen fremhæver det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton.
Vinder af In-situ Prisen 2023 er Nationalparkcenter Thy. Stort tillykke til:
Bygherre: Nationalparkfond Thy
Arkitekt: LOOP Architects
Landskabsarkitekter: SLA
Rådgiver: LB Consult - Norconsult
Entreprenør (beton): HMC Byg & Anlæg
Betonproducent: Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik
Jurymedlem, arkitekt Sophus Søbye, Sophus Søbye Arkitekter, udtaler:
- Nationalparkcenter Thy udmærker sig ved at være en smukt tilpasset og velproportioneret bygning, som kiler sig ind i klitlandskabet. Det fine dagslys og de enkle materialer skaber en vellykket arkitektonisk helhed. Bygningen fungerer på bedste vis som trædesten til Thy Nationalpark, langs den jyske vestkyst.
In-situ Prisen uddeles af Fabriksbetonforeningen med støtte fra flere af Fabriksbetonforeningens
interessemedlemmer. Prisen blev uddelt ved Betonens Prisfest, der fandt sted torsdag den 1. juni 2023 i Industriens Hus med 120 inviterede gæster fra hele byggeriets værdikæde.
Vinderen af In-situ Prisen modtager 50.000 kr., som deles ligeligt mellem arkitekt og entreprenør. Prisen er sponsoreret af Aalborg Portland samt forskallingsleverandørerne Paschal-Danmark, PERI Danmark og Brunsgaard.
Læs hele pressemeddelelsen her (inkl. pressefotos til download)