16.05.19 Procesindustrien Nyheder

Stigning i den indenlandske omsætning leder til et stærkt 1. kvartal for Procesindustrien.

En stærk stigning i det indenlandske salg leder til et par solide første tre måneder for procesindustriens virksomheder. Hele 8 ud af 10 af Procesindustriens underbrancher vækstede igennem 1. kvartal med en gennemsnitlig vækst på 4% sammenlignet med 4. kvartal 2018.

Det stærke nationale 1. kvartal kan også mærkes på en stor del af Procesindustriens medlemmers omsætning, som generelt rapporterer en stigning i det indenlandske salg. Blandt de virksomheder der har oplevet vækst på bundlinjen er Procesindustriens tre største underbrancher Anden Fødevareindustri, Betonindustri og Teglværker og Fremstilling af Maling og Sæbe.

”Analysen bekræfter, at det går godt for Procesindustriens medlemmer, både på det udenlandske marked, men specielt på hjemmemarkedet. Vi er også glade for denne udvikling i Nordic Sugar, og vi håber kun, at de gode takter fortsætter længere ind i 2019.” siger CEO i Nordic Sugar og Formand for Procesindustrien, Jesper Thomassen.

Lille vækst i det udenlandske salg

På trods af et gennemgående ustabilt globalt marked, formåede PI’s medlemmer også at vokse på det udenlandske marked.  Højdespringerne blandt underbrancherne inkluderer igen PI’s største underbranche Anden Fødevareindustri og Bagerier og Brødfabrikker.

 

Vil du vide hvordan din underbranche klarede sig igennem 1. kvartal 2019, så kan hele analysen læses her.

Skrevet af:

Markus Tang