26.11.21 TMI Nyheder

TMI sidder med i klimaskovfondens rådgivende udvalg

Miljøminister Lea Wermelin har sat navne på de 15 fagpersoner, der indgår i Klimaskovfondens Rådgivende Udvalg. TMI har fået tildelt en udvalgsplads

Formålet med Klimaskovfonden er at bidrage til reduktion af Danmarks CO2-udledning ved at øge udtaget af kulstofrige lavbundsjorde og accelerere etableringen af skov i Danmark.

Det rådgivende udvalg skal give fonden faglig sparring, så arbejdet med at plante skov og udtage lavbundsjord står på så stærkt et fagligt grundlag som muligt. Udvalgets har faglige bredde og tyngde inden for både klimahensyn, grøn omstilling, biodiversitet, natur- og vandbeskyttelse samt friluftsliv.

Miljøminister Lea Wermelin har nu udpeget de 15 medlemmer af det rådgivende udvalg, og det bliver konsulent Simon Auken Beck, der skal repræsentere TMI i udvalget de næste fire år.

”Jeg ser frem til at indgå i Klimaskovfondens arbejde og gøre mit for, at initiativet leverer på sin målsætning om klimaoptimerede skove med størst mulig CO2-effekt på både kort og langt sigt. Og målsætningen skal naturligvis nås igennem bæredygtig skovdrift, der tager hensyn til alle skovens samfundsgoder,” siger Simon Auken Beck

Skovens klimaeffekt vokser i fremtiden

Nye dyrkede skove medvirker til at forbedre klimaets tilstand ved, at nye træer suger CO2 ud af atmosfæren. Men den positive klimaeffekt skyldes i lige så høj grad, at skoven i fremtiden kommer til at levere træ, der kan erstatte klimatunge alternativer og restprodukter til energi. Simon Auken Beck mener, at skovens klimaeffekt tilmed vil blive endnu større i fremtiden.

”Skovsektorens rester anvendes i dag primært til energi, som pt. er den optimale anvendelse. Men biomassen bliver i fremtiden en vigtig ressource ift. at producere nye, biobaserede materialer, som skal erstatte de materialer, der i dag er baseret på fossile ressourcer. Og det er blot et eksempel på, hvordan vi vil finde nye måder at bruge skoven og forøge dens klimaeffekt i fremtiden. Teknologierne er allerede i rivende udvikling, og det er udsigter som disse, der er vigtige at bringe ind i klimaskovfondens arbejde,” siger Simon Auken Beck.

Hvem sidder i udvalget ?

I Klimaskovfondens rådgivende udvalg er følgende foreninger, organisationer og vidensinstitutioner repræsenteret:

Aarhus Universitet
CONCITO
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Erhverv
DI - Dansk Industri
Dansk Skovforening
Danske Regioner
DANVA
Friluftsrådet
Klimarådet
Kommunerne Landsforening
Københavns Universitet
3F
Træ- og Møbelindustrien

Simon Auken Beck

Simon Auken Beck

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3411
  • Mobil +45 2671 9651
  • E-mail siab@di.dk

Relateret indhold