14.03.22 TMI Nyheder

Få sparring og vejledning til at søge støtte til Aftalt Uddannelse

Det er stadig muligt at få besøg af en konsulent, der kan hjælpe med mulighederne for at søge støtte i TMKF til Aftalt uddannelse til medarbejdere

Hvis I har Træ- og Møbeloverenskomsten og/eller Piano- og orgelbyggeroverenskomsten, indbetaler I til Træ- og Møbelindustriens Kompetencefond (TMKF) for de medarbejdere, som er omfattet.

Der er her igennem mulighed for at søge økonomisk støtte til efter- eller videreuddannelse og erhvervsuddannelse af omfattede medarbejdere via ordningen Aftalt uddannelse.

I den forbindelse har TMI sammen med 3F tidligere etableret en konsulenttjeneste, som I kan booke til dialogmøder, vejledning og sparring, hvor både virksomheds- og medarbejderrepræsentanter kan deltage.

Måske I allerede har gjort brug af denne tjeneste, som tidligere blev varetaget af Ole Østergaard. Ole er nu gået på pension, og fremover er det Hans Kærgaard fra Industriens Uddannelser, I skal kontakte.

Hans fortsætter tjenesten med at yde sparring både i form af telefonisk vejledning og fysisk besøg, hvis I ønsker det, og det er fortsat gratis at gøre brug af tjenesten.

I kan også læse mere om aftalt uddannelse og mulighederne for at søge støtte på www.tmkf.dk/aftalt

Kontakt

Chefkonsulent Hans Kærgaard
Telefon: 40336264
Mail: hkg@iu.dk

Relateret indhold