05.07.23 TMI Nyheder

Særligt medlemstilbud: Udstil på designmessen Habitare Pro i Finland

Kom med på møbel- og designmessen Habitare Pro i Finland til reduceret pris med DI. Skynd dig at tilmelde dig, hvis du vil med til Finland i september for blot 9500 kr

Habitare Pro er den største og mest inspirerende møbel-, indretnings- og designbegivenhed i Finland. Dansk Industri er blevet tilbudt en central placering på messen, samt sikret tilskud fra Udenrigsministeriet, og kan dermed tilbyde medlemmer at udstille på messen for blot 9500 kr.

Eksportfremstødet til Habitare Pro foregår mellem 13-15 september 2023, og det danske område vil blive indrettet af en dansk kurator, der binder deltagernes produkter sammen på messe-område. Derudover vil der blive arrangeret netværksevents med potentielle samarbejdspartnere, influencere og journalister, der vil blive lavet online markedsføringskampagner og afholdt faglige sessioner.

Har din virksomhed interesse i Habitare Pro, så ræk ud til Emil Stub (emns@di.dk) eller Lise Thomsen (ltn@di.dk) hurtigst muligt. Vi har få pladser tilbage, og de tildeles efter først-til-mølle-princippet.

 

Relateret indhold