10.02.22 Murersektionen Nyheder

Webinar om aftaleret og generalforsamling 2022

Aftaleretten er vigtig at have styr på, når du indgår aftaler med kunder (bygherre) eller andre entreprenører.

Kære medlemmer af Murersektionen

Jeg har hermed fornøjelsen at udsende årets tredje Nyhedsmail.

Webinar om aftaleret
Aftaleretten er vigtig at have styr på, når du indgår aftaler med kunder (bygherre) eller andre entreprenører. Erhvervsjuridisk Rådgivning har udarbejdet et kort kursus om aftaleretten, som særligt henvender sig til dig, som ejer eller arbejder i en lille eller mellemstor virksomhed.

I kan tilgå tilmelding og en lille teaservideo via dette link Aftaleret for SMV'er - Online.

Kursusafgiften for deltagelse udgør 300,00 kr. pr. deltager.

Murersektionen betaler kursusafgiften for medlemmer af Murersektionen. Dette sker automatisk efter at I har tilmeldt jer og i forlængelse af kursets afholdelse

Lønoversigt for ansatte efter overenskomst for murer- og murerarbejdsmandsarbejde
Den lønningsuge hvori 1. marts 2022 indgår, nærmer sig med hastige skridt.

Det er ensbetydende med, at der sker en række satsændringer i overenskomst for murer- og murerarbejdsmandsarbejde. Disse ændringer er blandt andet ændringer i minimallønnen, løn under sygdom og barns første sygedag mv..

I kan orientere jer nærmere herom, i Lønoversigten for murer- og murerarbejdsmandsarbejde, ligesom I kan orientere jer om overenskomststof her i selve overenskomsten.

Generalforsamling 2022
Jeg vil endnu engang henlede opmærksomheden på, at Murersektionens generalforsamling løber af stablen den 4. marts 2022 kl. 13.00.

I kan orientere jer nærmere herom, via følgende link Generalforsamling i Murersektionen.

Hvis I har spørgsmål, kommentarer eller ønsker at gå i dialog med Murersektionen, er I velkommen til at kontakte undertegnede på mail hhk@di.dk eller tlf. 72 16 02 92.

Venlig hilsen

Hans Henrik Dahl Kristensen
Chefkonsulent i Murersektionen

Hans Henrik Dahl Kristensen

Hans Henrik Dahl Kristensen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 7216 0292
  • Mobil +45 2067 2112
  • E-mail hhk@di.dk

Relateret indhold