OPS Analyser

Kommunaldirektører: Digitalisering og ny teknologi kan optimere vores opgaveløsning

En rundspørge fra DI viser, at et markant flertal af landets kommunaldirektører vurderer, at der fortsat er mulighed for at optimere driften i kommunerne – særligt gennem øget brug af digitalisering og ny teknologi, der bl.a. kan frigøre arbejdskraft til de centrale velfærdsopgaver. Kommunerne kan opnå betydelige gevinster ved at lære af hinanden.

Kommunerne er udfordret, bl.a. som følge af mangel på arbejdskraft, et stigende antal børn og ældre og et tiltagende behov for investeringer i den grønne omstilling. Udfordringerne giver anledning til et fornyet fokus på, hvordan kommunerne kan få mere ud af deres eksisterende ressourcer. Ni ud af ti kommunaldirektører vurderer dog, at der fortsat er mulighed for at optimere driften i deres kommune.

Kommunaldirektørerne er også overvejende enige om, hvilke konkrete værktøjer, der kan sikre optimering og kvalitetsudvikling af deres kommunes opgavevaretagelse.

Således tilkendegiver hele 97% af de adspurgte kommunaldirektører, at der enten i nogen, i høj eller i meget høj grad er mulighed for optimering eller kvalitetsudvikling via øget brug af digitalisering og ny teknologi. Derudover mener størstedelen af kommunaldirektørerne, at der i nogen grad også er muligheder for optimering ved afbureaukratisering, smartere indkøb og nedbringelse af sygefravær.

For at opnå optimeringer eller kvalitetsudvikling på disse områder, kan kommunerne finde inspiration hos hinanden. I KL’s Idébank er der alene i 2021 samlet flere end 400 unikke budgetforslag til effektiviseringer, der er relevante for andre kommuner, og som ikke vurderes at føre til serviceforringelser. En lang række kommuner formår således at frigøre ressourcer, der kan prioriteres til borgernær velfærd, eksempelvis ved at organisere sig smartere eller ved øget brug af digitalisering og automatisering af manuelle arbejdsgange.

Alle tiltagene vil af naturlige årsager ikke kunne overføres til alle andre kommuner. Nogle kommuner udmærker sig dog ved at være særligt gode til at identificere de potentialer, der er relevante for netop dem.

Alene i Frederikssund Kommune var der i 2021 budgetteret med effektiviseringer, som vurderes at være relevante for andre kommuner, for knap 600 kr. pr indbygger1, herunder tiltag til nedbringelse af sygefraværet, digitalisering af arbejdsgange og gevinster på udbuds- og indkøbsområdet. Furesø, Hørsholm og Billund er også blandt de kommuner, der har budgetteret med de største besparelser som følge af effektiviseringstiltag.

Hvis alle kommuner formåede at frigøre lige så mange midler som de 10 kommuner, der budgetterer med de største besparelser pr. indbygger via effektiviseringstiltag som ikke sænker serviceniveauet, kunne der frigøres mere end 2,1. mia. kr. årligt til borgernær  velfærd uden serviceforringelser. Denne opgørelse skal dog tages med forbehold for, at der ikke er tale om implementerede tiltag samt at andre kommuner kan have opnået større besparelser i tidligere budgetår.

Tidligere analyser fra DI peger også på, at der er et betydeligt potentiale for yderligere effektivisering i kommunerne. Eksempelvis kan kommunerne i højere grad inddrage virksomhederne i opgaveløsningen, eksempelvis på administrationsområdet2 eller i forbindelse med tekniske opgaver som vej- og parkvedligeholdelse3, ligesom der også kan frigives ressourcer gennem smartere indkøb4.

Samtidig er der et stort potentiale i et tættere samarbejde mellem kommuner og it-virksomheder, når det handler om at finde og udvikle helt nye digitale løsninger. Her kan det f.eks. styrke værdien af de nye løsninger, hvis der er en tæt gensidig dialog og videnudveksling om de velfærdsudfordringer, som teknologien skal løse og den kommunale ramme, som de skal fungere i.

Endelig kan et større fokus på nedbringelse af det kommunale sygefravær på omsorgsområdet frigive op mod 1.300 sæt varme hænder i velfærden5.

 

Metode

DI gennemførte i marts 2022 en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommunaldirektører. 66 kommunaldirektører svarede på hele spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 67 pct, mens  81 svarede på en delmængde af spørgeskemaet – svarende til en svarprocent på 83 pct. Spørgsmålsformuleringer og opsætning kan rekvireres ved at kontakte analysens forfattere.

KL’s Idébank 2021 er et databaseværktøj, som kan understøtte kommunernes arbejde med at finde råderumsforslag via. inspiration fra andre kommuner. Idébanken er baseret på KL’s gennemgang af kommunernes budgetlægning for budget 2021. Idébanken indeholder effektiviseringsforslag, som KL vurderer ikke fører til serviceforringelser. Rammebesparelser og rene nedskæringer indgår dermed ikke i databasen.

Analysen er omtalt i Berlingske d. 28. november 2022. Læs artiklen her

Noter

  1. Ved fuld indfasning.
  2. DI Analyse (2022). Klare gevinster ved offentlig-privat samarbejde om administrationsopgaver.
  3. DI Analyse (2022). Øget offentlig-privat samarbejde om vej og park kan frigive op mod 500 mio. kr. i kommunerne.
  4. DI Analyse (2021). Stor variation i kommunernes småindkøb.
  5. DI Analyse (2022). Kommunalt sygefravær svarer til tab af mere end 1.300 fuldtidsansatte.

Relateret indhold