22.03.21 DI Digital Nyheder

Skipit

DI Digital sætter fokus på Skipit, som har udviklet et internationalt og digitalt rejsekort, der gør det let at betale for og bruge offentlig transport i flere byer.

Vi har spurgt Maria Dilling Elken, CPO & Co-founder hos Skipit, om hvad der optager dem, og hvilke udfordringer de står overfor.

Hvem er Skipit?

Skipit er et fintech startup på en mission, der skal tillade alle at bevæge sig som en lokal. Vi brugt det seneste år på at udvikle et internationalt og digitalt rejsekort, der gør det let at betale for og bruge offentlig transport i flere byer. Skipit blev grundlagt i 2019 af Conor Clancy og Maria Dilling Elken, der mødte hinanden på deres tidligere arbejdsplads Danish Institute for Sustainable Innovation and Entrepreneurship (DISIE). På trods af væksten i mere bæredygtig offentlig transport i byer på tværs af Europa er evnen til at betale problemfrit stadig vanskelig uden nogen samlet løsning, der dækker flere destinationer. Skipits mission er dobbelt; Vi vil gøre det lettere at bruge offentlig transport på enhver destination og dermed hjælpe med at reducere de 70% af udledning af drivhusgasser, der kommer fra verdens byer. Og for det andet vil vi forbinde vores brugere med de lokale nabolag for at støtte de små erhvervsdrivende.

Hvad optager jer netop nu?
I øjeblikket arbejder vi hårdt på at udvikle vores 3 nøglefunktioner i Skipit appen:
1) et globalt og digitalt rejsekort
2) et personligt inspirationsfeed af oplevelser og steder at besøge i de københavnske nabolag
3) og en rejseplanlægger, der ikke kun viser vejen men også fungere som en guide.

Samtidig arbejder vi også hårdt på fundraising, da vi kigger ind i en åbning af vores investeringsrunde. Vi planlægger en delvis launch d. 28. marts i København, og derefter kigger vi ind i en launch i Helsinki i starten af maj. Vi har også grønt lys i en række andre byer på tværs af Europa, hvor vi skal gøre offentlige transport mere tilgængelig, når vi tager fat i anden halvdel af 2021 og videre ind i 2022.

Med Skipits app, har du et globalt og digitalt rejsekort lige ved hånden

Hvad ser I som jeres største mulighed og største udfordring i de kommende år?
Offentlige transportselskaber, kommuner og den private sektor begynder endelig at samarbejde om at engagere borgere inden for bæredygtig mobilitet i byerne . Der er en masse virkelig spændende bevægelser inden for dette rum på både europæisk og globalt plan. Mobilitet er et kæmpe emne i klimadebatten. Byer har alle ambitiøse klimaplaner og målsætninger for at nedbringe deres udledning af drivhusgasser, så der er store muligheder for samarbejder på tværs ad sektorer.

COVID-19 har klart præsenteret sig selv som den største udfordring, siden vi startede Skipit. Pandemien vil desværre fortsat trække spor igennem 2021 og påvirke verden. Men nu hvor vaccinationerne er i gang, er der lys for enden af tunnellen, så vi håber på en lys fremtid. På trods af COVID-19 og dets negative resultater har det også givet os mulighed for at opbygge en virksomhed med et stærkt fundament. Og når markedet genvinder sin styrke, vil vi være klar til at tilbyde vores service i flere byer.

Hvad ser I som den vigtigste fordel ved at være medlem af DI Digital?
Vi får adgang til sparringsnetværk, interessante webinarer og oplæg samt juridisk hjælp, hvilket især er vigtigt i et startup.

Stine Nørgaard Christensen
Skrevet af:

Stine Nørgaard Christensen

Relateret indhold