01.03.24 DI Digital Nyheder

Månedens medlem er T-Systems

Vi byder marts velkommen med endnu en kåring af et DI Digital medlem, som i denne måned er: T-Systems!

Månedens medlem i marts måned er T-Systems. Vi har snakket med CEO i T-Systems, Klaus Koefoed om, hvad der optager dem i virksomheden netop nu. Derudover har han givet os et indblik i, hvilke udfordringer og muligheder de kigger ind i de kommende år. 

Klaus Koefoed, CEO, T-Systems

Hvem er T-Systems

T-Systems er en førende europæisk IT-serviceudbyder med hovedsæde i Tyskland, der opererer i flere end 20 lande og beskæftiger cirka 28.000 medarbejdere. T-Systems betjener flere end 900 kunder, herunder alle DAX 30-virksomheder i Tyskland og 100 af Fortune 500-virksomheder globalt.

Vi er stolte af at have været en pioner i digitaliseringen af de verdensførende tyske bil- og fremstillingsindustrier med fokus på Industri 4.0, hvilket blandt andet har gjort det muligt for Mercedes Benz, Audi og Volkswagen at levere innovative løsninger og produkter til kunder over hele verden. Vi er kompromisløse i vores tilgang, der afspejles i vores vision om at være den mest pålidelige leverandør af IT-løsninger med den bedste teknologi- og industrividen.

Som en del af Deutsche Telekom leverer T-Systems innovative digitale løsninger, rådgivning, forbedrer kundeoplevelser og løfter cloud- og infrastrukturtransformation og applikationsmodernisering samt understøttelse af bæredygtighedsagendaen - alt udført med den højeste standard for sikkerhed.

Hvad optager jer netop nu?

Vi har en stor ambition for vores region, som dækker Danmark, Norden og UK/I i forhold til at bringe de mange løsninger og kompetencer, som er i spil udenfor regionen til danske kunder. Blandet andet er bæredygtighedsagendaen og transitionen til net-zero er en enorm udfordring for såvel samfund som virksomheder. Ambitionerne er store og ordene flotte men eksekveringen halter i mange virksomheder. Nøglen til at lykkes med de mange initiativer er digitalisering jævnfør en nylig Nordisk markedsundersøgelse. Det går på to parametre: At styrke virksomhedernes egne initiativer til at blive mere bæredygtige men også deres evne til at levere nye produkter og tjenester til deres kunder, der er grønnere.

Med indgangen til at det nye år trådte EU’s regulativ om bæredygtighedsrapportering i kraft (CSRD), hvilket er en monumental udfordring for mange virksomheder, da indsamling af data i høj grad udføres manuelt i dag. Rapporteringskravene kommer kun til at øges i de kommende år og derfor bliver det nødvendigt, at få automatiseret store dele af denne opgave for at den ikke bliver en uoverstigelig byrde. Vi ser et stort behov for rådgivning af hvordan bæredygtighedsagendaen kan løses ved hjælp af digitalisering og ikke mindst også end-to-end eksekvering af planen. Jeg kan fremhæve et kundeeksempel, hvor vi har installeret sensorer i IT/OT, der hjælper kunden med at beregne og kontrollere deres energiforbrug. Dermed kan de optimere deres energiforbrug og opnå besparelser. Data opsamles og standardiseres i en cloudløsning, hvorfra det automatisk kan anvendes til ESG rapportering.   

Det er enormt komplekst og en opgave, som vi er klædt godt på til hjælpe virksomheder med fra rådgivning til konkret praktisk implementering.

Hvad ser I som jeres største mulighed i de kommende år?

Konceptet om industri 4.0 er ikke nyt men med udbredelsen af kunstig intelligens opstår der nye effektiviseringsmuligheder, der ikke alene kan medvirke til besparelser for produktionsvirksomheder, men også reducere deres time-to-market og indirekte understøtte den grønne agenda da ressourceforbrug reduceres.

Brugen af virtualisering til udvikling af produkter, planlægning af større anlægsopgaver (f.eks. nye fabrikker) og planlægning af arbejdsgange rummer et enormt besparelsespotentiale og ikke mindst muligheden for at få nye produkter hurtigere til markedet. AI kan udnyttes til kvalitetssikring af produkter bl.a. gennem billede genkendelse og optimering af arbejdsgange og koordinering af robotter på varelageret.

Alt sammen komplekse processer, der stiller store krav til databehandling, netværksforbindelse og ikke at forglemme sikkerhed. Det kræver en holistisk tilgang for at opnå det fulde potentiale. T-Systems har årtiers erfaring med at digitalisere den tyske bil- og produktionsbranche – en erfaring og know-how vi kan trække på og hjælpe danske virksomheder med at indfri potentialet med industri 4.0.

Hvad ser I som jeres største udfordring i de kommende år?

Vores største udfordring på den korte bane er at vise danske og nordiske virksomheder, hvordan T-Systems kan være en innovativ digitaliseringspartner, der skaber forretningsmæssig værdi af ny teknologi. Med udgangspunkt i vores succesfulde referencer kan vi give fornyet inspiration men også demonstrere, hvordan vi konkrete skaber værdi for vores kunder. Vi er en agil virksomhed, der kombinerer lokal tilstedeværelse med en stor international muskel og med vores tyske ophav, er der i vores DNA et stærkt fokus på kvalitet og sikkerhed. Det skal vi kommunikere til markedet og arbejde på at skabe en større tilstedeværelse i Danmark og resten af Norden.     

Industrial Metaverse – Fremtidens Produktion

Industrial Metaverse er en ny unik teknologi, der blandt andet giver mulighed for at produktudvikle virtuelt i realtid, planlægge fabriksdesign og simulere arbejdsgange før de føres ud i livet, skabe virtuelle showrooms med nye innovative kundeoplevelser, virtuel træning og oplæring af medarbejdere, predictive maintenance af udstyr og udnytte teknologien til bæredygtighedsrapportering. Potentialet er enormt og anvendelsesmulighederne mange. Ved at udnytte industrial metaverse teknologien kan virksomheder opnå betydelige omkostningsbesparelser, reducere CO2 gennem lavere ressourceforbrug, opbygge data til automatisk bæredygtighedsrapportering, få produkter hurtigere ud til markedet og dermed skabe vækst, forbedre produktkvalitet og driftseffektivitet og samt levere nye innovative kundeoplevelser. T-Systems gennemfører i øjeblikket store industrielle metaverse-projekter i Europa og har enestående ekspertise inden for 3D-design, simulering og implementering af AI-understøttede applikationer. Vi kan levere services end-to-end gennem rådgivning, planlægning, implementering og drift.

Bliv inspireret af hvordan BMW har sparet 30% på opførelsen af deres nye fabrik i Ungarn

Relateret indhold