FOTO: Martin Bergli, IDA

08.11.23 DI Digital Nyheder

Årets IT-speciale 2023 er fundet – prisen går til raketvidenskaben

Igen i år har IDA IT og DI Digital kåret årets bedste IT-speciale. Vinderen er Robert Bayer fra ITU, som har skrevet speciale om brug af neutrale netværk i satellitter.

DI Digital er partner i prisen, fordi virksomhederne står overfor enorme udfordringer med at finde talentfulde medarbejdere med digitale kompetencer og it-specialister. Der er derfor brug for, at langt flere unge vælger en uddannelse inden for IT-området. Sammen med IDA IT kårer vi årets bedste IT-speciale for at hylde de nye tech-talenter som er til stor inspiration for andre. 

I år løb Robert Bayer fra ITU med prisen. I bedømmelsen af Roberts speciale har priskomitéen lagt særlig vægt på specialets dybdegående undersøgelse og anvendelse af neurale netværk i forbindelse med bygningen af den første satellit i DISCO-projektet. Hans speciale viser omfattende viden og ekspertise inden for datalogisk teori, værktøjer og metoder og har dokumenteret resultater, der udvider ”state-of-the-art” inden for IT.    

Vi har spurgt ham, hvordan det var at modtage prisen:  

  • Jeg var beæret over overhovedet at blive nomineret til prisen. Da jeg senere opdagede, at jeg var blevet udvalgt som en af de tre finalister, fyldte det mig med stor glæde. Jeg var ikke sikker på, at jeg faktisk ville vinde prisen, og selvtilliden faldt kun af at høre de andre grupper præsentere deres gode specialer. Så det var noget af en overraskelse, men en god en, siger Robert Bayer 

  

Hvor er du i dag, og hvad er dine planer for fremtiden med dette prisvindende speciale?  

  • Efter jeg afsluttede min kandidat, startede jeg som ph.d.-studerende inden for selvsamme område. Under specialeskrivningen var jeg studentermedhjælper på ITU i DASYA – Data-Intensive Systems and Applications. Og jeg arbejder i det samme laboratorium og kommer til mere eller mindre at arbejde med præcis det samme, som jeg skrev speciale om. Så jeg forsker stadig om machine learning på hardware. Og det vil jeg gøre I hvert fald de næste tre år. 

 

  • Brugen af machine learning på satellitter er et meget spændende område, som er ved at få mere opmærksomhed. Den europæiske rumfartsorganisation er også ved at afprøve, hvordan man integrerer machine learning på deres satellitter - og de har faktisk allerede også indsat machine learning på et par satellitter. Og jeg tror, det samme tilfælde gælder for NASA. Lige nu er der en stor tilstrømning af nye enheder/hardware, der er specielt designet til at udføre machine learning on edge. Det giver helt nye muligheder, og fordele både i forskningsverden og i erhvervslivet. Jeg er overbevist om, at teknologien vil blive mere og mere udbredt i de kommende år. 

 

Robert Bayers speciale fokuserer på at gøre billedanalyse om bord på små satellitter gennemførlig og mere effektiv. Det starter med en undersøgelse af enheder i edge computing-landskabet, hvor vi fremhæver deres styrker og svagheder for denne use case. Den fortsætter derefter ved at lave en dybdegående analyse af ydeevnen af en af disse enheder og introducerer teknikker til at bekæmpe enhedens identificerede ineffektivitet. Enheden med den bedste out-of-the-box ydeevne blev brugt på DISCO1 satellit, som blev opsendt i april 2023. 

De to andre projekter, der var nomineret til prisen var: 

  • Marilena Hohmann, fra Københavns Universitet med projektet: Ideological and affective polarization in social networks. 
  • Rasmus Emil Christensen & Emil Toftegaard Gæde, fra DTU med projektet: Multiskala grafbaseret beregning af skeletter via lokale separatorer.  

Du kan læse mere om IT-specialeprisen her. 

Fakta om IT-specialeprisen

Prisoverrækkelsen blev markeret på it-konferencen Driving IT i IDAs konferencecenter, hvor tre af årets mest spændende datalogiske specialer blev præsenteret af deres forfattere. 

IT Specialeprisen blev første gang uddelt i 1991, hvor den blev doneret af DANSK IT og uddelt af Dansk Selskab for Datalogi, som lukkede i 2021, hvorefter IDA-IT og DI Digital fandt sammen for at videreføre prisen og sætte fokus på den meget værdifulde viden, der ligger i de datalogiske specialer. 

Cecilie Bjørk Thomsen

Cecilie Bjørk Thomsen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3614
  • Mobil +45 2628 4568
  • E-mail cebt@di.dk

Relateret indhold