Hvad gør Dataforordningen?  
Dataforordningen stiller krav til, at producenter af produkter, der opsamler brugerdata, skal stille brugerdata til rådighed for brugerne uden omkostninger.

Det betyder, at alle virksomheder, der producerer produkter (hardware), hvori der opsamles brugerdata bliver forpligtet til at stille disse data til rådighed for brugerne af produkterne. Der er tale om rådata og metadata – ikke indholdsdata. F.eks. data fra en printer om hvor meget den  bliver brugt eller om forbruget af forbrugsstoffer, men ikke data om hvad der bliver udskrevet på den.  

Et omfattende scope
Dataforordningen skal ses som et ønske fra EU om at realisere  ambitionerne om en egentlig europæisk dataøkonomi. Den skal bidrage til, at EU ikke sakker yderligere bagud i det digitale kapløb. Fra DI’s side må vi konstatere, at forordningen har haft flere afgørende stridspunkter, som reelt indebar en risiko for, at europæiske virksomheder fortsat kan være konkurrencedygtige.

Heldigvis har der til en vis grad været lyttet til industriens bekymringer i processen.

Nej tak til udlevering af forretningshemmeligheder
Ét af de helt store stridspunkter i forhandlingerne har bl.a. været udlevering af forretningshemmeligheder. Her indebar forslaget førhen, at virksomheder kunne blive nødsaget til at dele data med deres brugere, som potentielt kunne afsløre forretningshemmeligheder.

For at sikre virksomheder mod dette, har forordningen nu fået indført instanser som bedre skal sikre virksomhederne mod, at forretningshemmeligheder bliver delt ved dataholder har retten til at afvise dataudvekslingen, såfremt de kan bevise at virksomheden vil blive negativt udsat i forhold til erhvervshemmeligheder eller sikkerheden ved produktet.

Længere omstillingstid
Ét andet vigtigt element, som endeligt er faldet på plads, er omstillingstiden. Her er det nu blevet foreslået, at virksomheder har en omstillingsperiode på 36 mdr. så de kan omstille deres systemer til at udlevere data til deres kunder. For en forordning så omfattende som, Dataforordningen, er det vigtigt at have blik for, hvad det er for nogen regler vi pålægger virksomhederne. Virksomhederne skal kunne følge med på bedste vis, og det er derfor glædeligt, at Dataforordningen har imødekommet ønsket om en længere omstillingsperiode.   

Mere konkurrence på cloud
Endelig sikrer Dataforordningen, at virksomheder der bruger cloud, nu får en reel mulighed for at kunne tage deres data og flytte til en anden cloud-leverandør. Danmark er et land hvor virksomhederne i stort omfang anvender cloud, så her kommer reglerne til at betyde meget.  

DI står klar til at hjælpe
DI har lanceret et mini-rådgivningsunivers, hvor du som medlem har mulighed for at læse nærmere om den kommende dataforordning, og hvad du kan forvente som virksomhed.

Har du spørgsmål til DI’s arbejde eller Dataforordningen, kontakt venligst Maria Smith på mhbs@di.dk eller Morten Kristiansen på mokr@di.dk. Vi opdaterer universet i takt med at EU frigiver de endelige lovtekster.

Du kan finde mere information om den kommende Data Act her: https://www.danskindustri.dk/brancher/di-digital/viden-og-analyser2/data-act/