20.02.24 DI Digital Nyheder

Ny analyse: Faldende produktion presser vækstudsigterne i elektronikbranchen

Elektronikbranchen oplever fortsat en faldende produktion med en tilbagegang på 23 pct. i forhold til samme periode sidste år, viser en ny analyse fra DI. Den øvrige industri har en tilbage gang på 9 pct. i produktionen, hvis man fjerner medicinalindustrien.

 

  • Elektronikindustrien oplever en tilbagegang på 30 pct. og branchen for fremstilling af elektrisk udstyr oplever en beskeden tilbagegang på 5 pct. i forhold til samme periode sidste år. Vi ser i øjeblikket en produktion, som er på samme niveau som i 2020 og 2016.

  • Elektronikbranchen har været gode til, at fastholde stigende producentpriser på deres produkter - også efter at udfordringer med mangel på materialer og komponenter er løst.

  • Elektronikbranchen oplever en vending i efterspørgsel. Sammenligner man med den seneste analyse af elektronikbranchen fra november 2023, så oplever branchen en fremgang i efterspørgslen fra deres kunder.

 

”Vi er vidner til voldsomme fald i produktionen i elektronikbranchen på hele 23 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Elektronikbranchen oplever i den grad den generelle afmatning i industrien på grund af den høje renter, afmatning på vores afsætningsmarkeder og tilbageholdende forbrugere. Det bliver interessant at følge om elektronikbranchen kan fastholde producentpriserne i lyset af nedgangen i produktionen og en faldende omsætning” udtaler Camilla Ley Valentin, som er branchedirektør i DI Digital. 

I den øvrige industri anser virksomhederne, at utilstrækkelige afsætningsmuligheder som en vækst barriere steg 38 pct. Denne stigning betyder, at mere end hver tredje virksomhed nu vurderer, at manglende efterspørgsel vil være en barriere for virksomhedens udviklingsmuligheder det næste år. I marts var det hver femte virksomhed.

” Vi har oplevet meget store bevægelser i branchen over de seneste år. Vi ser formentlig lige nu en ind svingning til mere stabile tilstande og den nuværende markedssituation. Den danske elektronikbranche er dog i overvejende grad i god form, og der er tro på at både Danmarks stærke position indenfor den grønne omstilling, samt vores stærke historik omkring produktudvikling og vores højt specialiserede produktion også fremadrettet vil sikre Danmark en stærk elektronikbranche” udtaler Finn Yding Sørensen, som er VP i DIS/CREADIS og formand for DI Digitals Committee for Smart Electronics and Systems

DI Digital vil følgende udviklingen tæt de næste kvartaler.

Du kan finde analysen her. 

Lars Rasmussen

Lars Rasmussen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3079
  • Mobil +45 4016 9454
  • E-mail lara@di.dk

Relateret indhold