07.03.24 DI Digital Nyheder

Nu er DMA'en trådt i kraft

Nu skal virksomheder opfylde de nye regler som følger af EU's Digital Markets Act (DMA), der også er kendt som Forordningen om digitale markeder.

1. november 2022 trådte DMA’en i kraft, og havde til formål at sikre mere fair og åben konkurrence i den digitale verden. Virksomhederne har haft frist indtil den 7. marts i år til at opfylde de nye regler. 

Denne nye lovgivning har bl.a. til formål at skabe mere gennemsigtighed og et mere konkurrencedygtigt forretningsmiljø på det europæiske digitale marked. Store onlineplatforme, også kaldet ’gatekeepers’ som er udpeget af EU-kommissionen, som Apple, Microsoft, Amazon, Meta (tidligere Facebook), TikTok og Googles er blandt de virksomheder, der nu skal indordne sig under de nye regler. 

”DMA’en er et vigtigt skridt mod et mere lige og konkurrencepræget digitalt marked. Det er rigtig godt, at vi har fastlagt fælles europæisk lovgivning som giver store onlineplatforme klare rammer for den rolle de har ift. deres markedsdominerende position. Og nu falder hammeren altså, hvis ikke reglerne efterleves". – siger Camilla Ley Valentin, branchedirektør i DI Digital. 

”Apple har allerede taget højde det med en ny opdatering til styresystemet på iPhones med IOS 17.4. F.eks. vil det betyde, at man som forbruger ikke længere er bundet til kun at kunne benytte Apple’s egen appstore til at downloade apps på sin Iphone, såfremt man bor i et EU-land. Med DMA’en vil man som forbruger også kunne benytte sig af alternative appstores – som fx Samsung apps.” – siger Camilla Ley Valentin, branchedirektør i DI Digital.  

DMA har til hensigt at give både forbrugere og virksomheder flere muligheder og mere frihed, når de benytter onelineplatforme.  

DMA’en vil få stor betydning for f.eks. danske handelsvirksomheders muligheder på de store onlineplatforme, når de skal konkurrere med platformenes egne produkter. Det har mange virksomheder oplevet som en udfordring, og derfor er det godt, at DMA’en skal medvirke til at skabe et mere konkurrencedygtigt forretningsmiljø, der kan forbedre innovationen og bidrage til et mere dynamisk digitalt marked i EU.” – siger Camilla Ley Valentin, branchedirektør i DI Digital. 

Du kan læse mere om kriterierne for loven her, og finde overblikket over gatekeepers og platforme her: The Digital Markets Act: ensuring fair and open digital markets - European Commission (europa.eu) 

På siden kan du også finde en liste over Do's og Dont's ifm. reglerne som gælder af DMA'en. 

Marie Asmussen

Marie Asmussen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3061
  • Mobil +45 5213 2383
  • E-mail maas@di.dk

Relateret indhold