10.04.24 DI Digital Nyheder

Digital Europe åbner op for midler til data space-projekter

Virksomheder og interesserede parter kan nu søge om midler til tre forskellige projekter inden for data spaces: Energy Data Space, European Green Deal Data Space og Common European Mobility Data Space. De tre projekter er alle initiativer, der har et fælles mål om at sikre en effektiv og sikker brug af data i hele Europa.

Projektindkaldelser (calls) inden for data spaces er en del af EU’s Digital Europe strategi om at fremme og sikre dataudveksling og samarbejde på tværs af sektorer og landegrænser. Gennem disse indkaldelser stiller EU midler til rådighed for virksomheder og interesserede parter til at gennemføre projekter med specifikke formål - her med fokus på data spaces. Dette er en del af et større program i Digital Europe, hvor EU finansierer europæiske projekter inden for en række temaer og delområder.

Hvad er data spaces?

“A data space is an infrastructure that enables data transactions between different data ecosystem parties based on the governance framework of that data space.”

EU søger at etablere fælleseuropæiske data spaces, som gør det nemt at dele, sælge og købe data på tværs af Europa på en sikker og ansvarlig måde.

EU-Kommisionen vurderer, at dataøkonomien i 2025 vil udgøre 5,8% af EU’s BNP. 

Disse data spaces vil bidrage til Europas konkurrenceevne, idet Europa skal kunne konkurrere med USA, Kina og andre vigtige aktører i det globale kapløb om teknologiske fremskridt.  

Modtagerne af tilskuddet kvalificerer sig ved bl.a. at indgå i europæiske partnerskaber (konsortier) om data spaces. Med tilskuddet vil modtagerne opleve en række fordele. Ud over at få 50 procent af projektet finansieret, vil modtagerne få adgang til et stort netværk af partnere og eksperter på tværs af Europa. Dette vil åbne døre for yderligere samarbejde, vidensdeling og fremskridtsmuligheder.  

Det samlede budget for de tre forskellige data spaces er i alt 31 millioner euro. Det er således en stor investering i Europas digitale fremtid, som du kan være med til at forme. Ansøgningsfristen for de tre projektindkaldelser er den 29. maj.  

Læs mere om de tre forskellige projektindkaldelser her:  

Energy Data Space 

Projektet arbejder bl.a. for at: 

  • Etablering af et sikkert, pålideligt og operationelt europæisk data space, som muliggør deling, køb og salg af data på tværs af energisektoren. 
  • Deling af data med henblik på optimering af fx vores energiforbrug og elnet. 
  • Vedvarende energikilder skal integreres, så projektet understøtter EU-målsætninger. 

Læs mere om projektet her: Common European Energy Data Space - European Commission (europa.eu) 

European Green Deal Data Space 

Projektet arbejder bl.a. for at: 

  • Etablering af et sikkert, pålideligt og operationelt Green Deal Data Space 
  • Deling af data med henblik på at understøtte målene i European Green Deal. 
  • Arbejde med specifikke use cases, som tager udgangspunkt i forskellige relevante temaer.  

Læs mere om projektet i slides udarbejdet af EU-Komissionen: European Green Deal Data Space: Moving to implementation - European Commission (europa.eu) 

Common European Mobility Data Space: 

Projektet arbejder bl.a. for at: 

  • Understøtte etableringen af et mobility data space og supplere eksisterende projekter på området. 
  • Etablere et blivende struktureret samarbejde mellem medlemsstater og andre aktører, der potentielt kan blive til en EDIC (European Digital Infrastructure Consortium). 
  • Udarbejde anbefalinger til at adressere mangler i den europæiske datainfrastruktur inden for mobilitet/logistik. 

Læs mere om projektet her: Unlocking the potential of mobility data | Shaping Europe’s digital future (europa.eu) 

Læs mere om Digital Europe på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside her: Digital Europe-programmet (digst.dk) 

Se dokumentet for projektindkaldelsen her: call-fiche_digital-2024-cloud-ai-06_en.pdf (europa.eu) 

 

Joost Haugmark Jensen

Joost Haugmark Jensen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4511
  • Mobil +45 2632 3236
  • E-mail johj@di.dk

Relateret indhold