Helt præcist, kan vi forvente, at regeringen vender tilbage i forhold til sagen senest d. 1. juli, som det lyder fra vores digitaliseringsminister, Marie Bjerre, i et svar til Folketinget . Samtidig slår ministeren fast, at sagen repræsenterer en bredere problemstilling, som regeringen ligeledes vil finde løsninger på. Og det glæder mig.  

Ministeren har nemlig helt ret – sagen er ikke lukket om sig selv eller folkeskoleområdet. Diskussionen om, hvordan vi skal udvikle digitale løsninger, og hvilke data vi må bruge til at forbedre dem, breder sig nemlig ud til alle digitale løsninger, som vi bruger i vores samfund. Derfor handler det grundlæggende om, hvordan vi gerne vil have IT til at understøtte vores offentlige sektor.  

Centrum for sagen er som bekendt, at data om brugernes interaktion med Google Workspace deles med Google når børnene bruger Googles løsning i skolen. Google-løsningen anvendes af skoler i 53 kommuner, som alle videregiver data til Google, som selskabet ‘bruger til egne formål.’ Datatilsynet afgjorde, at der ikke er hjemmel til videregivelse til vedligeholdelse og forbedring af Googles tjenester, udvikling af nye features og tjenester og at måle ydelse. 

Mediebilledet om sagen har efterfølgende været fyldt med bekymring om, at skolebørns data ikke er beskyttede, og at deres personoplysninger deles og bruges til fx. markedsføring og detaljeret profildannelse. 

Det er vigtigt, at vi har præmissen for debatten på plads, inden vi træffer beslutninger, der vil påvirke hele vores velfærdssamfund.  

Derfor vil jeg gerne slå fast, at: 

• Der er ikke tale om følsomme persondata om det enkelte barn eller den enkelte elevs danskstil. Tværtimod handler afgørelsen om ‘servicegeneret data’, dvs. aggregeret og pseudonymiseret data om brugernes interaktion med en given softwareløsning. 
• Datatilsynets afgørelse omhandler ikke dataoverførsler til udlandet, tech-giganter eller cloudtjenester specifikt. Sagens rækkevidde går langt ud over debatten om big tech og vil få konsekvenser for både store og små danske Software-as-a-Service (SaaS) leverandører til det offentlige. 
• Der ikke er tale om, at data benyttes til målrettet markedsføring, hvilket Datatilsynet også tilkendegiver i sin afgørelse. Derimod er der tale om en fundamental del af udviklingen og leveringen af digitale løsninger, nemlig at leverandører bruger statistisk brugsdata til at sikre stabil drift, kapacitetsplanlægning og en forbedring i brugeroplevelse over tid. Skal knappen være til højre eller venstre? Er løsningen tilstrækkelig inkluderende? Er der stigning i brugen, som kræver at vi øger kapaciteten?

Når vi i DI er gået ind i sagen, er det ikke af hensyn til enkelte leverandører, eller fordi vi ønsker at gå på kompromis med den enkeltes databeskyttelse. Snarere tværtimod. 

I DI mener vi fortsat, at det må være i alles interesse at leverandører af IT-systemer gør brug af aggregeret og pseudonymiseret data til at forbedre de løsninger, som vi bruger i vores samfund. Ikke mindst med fokus på, at det netop er på denne måde, at man skaber gode digitale og brugervenlige løsninger, der kan hjælpe flest mulige borgere. Det er nemlig en fundamental dynamik i udviklingen af produkter – såvel analoge som digitale – at leverandører løbende modtager feedback om brugen af deres systemer, som de bruger til at forbedre og forfine deres produkter. 

Vi har derfor brug for en tidssvarende lovgivning, så vi i fremtiden sikrer, at vi kan understøtte vores velfærdssamfund med digitale løsninger. 

Læs DI’s åbne brev om Chromebooksagen her