Det seneste år under coronakrisen har de fysiske messer været på stand-by, hvilket har fået Condair A/S til, at prøve webinarer.

22.03.21 DI Handel Nyheder

Et godt webinar kræver forberedelse

Et webinar kan være et godt supplement til at markedsføre og positionere din virksomhed, men det kræver forberedelse, ordentligt udstyr og promovering. Få gode råd fra Condair og DI Handel.

Condair A/S er leverandør af løsninger inden for luftbefugtning, affugtning og evaporativ køling. I deres markedsføring bruger de hele den klassiske marketingpalette – website, sociale medier, Google Ads, tryksager, annoncering og artikler i brancherelevante magasiner og messer.

Det seneste år under coronakrisen har de fysiske messer dog været på stand-by, hvilket har fået virksomheden til, at prøve webinarer:

- Det er først nu, hvor fysiske messer ikke er en mulighed, at vi har fået ressourcer til at realisere webinarer. Set ud fra et marketingfagligt synspunkt, er det naturligvis vildt spændende at få lov at prøve kræfter med et nyt område, fortæller Marketing Manager i Condair, Helene Eriksen.

I sidste uge afholdte Condair og Helene Eriksen så deres første webinar. Det blev til, fordi de tilmeldte sig som oplægsholdere til den online vidensuge, Energiforum 21Live, hvor de var ét af de mange webinarer.

- Det gav os selvfølgelig rigtig fin medvind i forhold til tilmeldinger, men vi supplerede også med LinkedIn-annoncering, en nyhed på vores egen hjemmeside og opslag på tekniske nyhedsportaler.

Udover promovering, krævede webinaret også en del forberedelse:

Læs og tilmeld dig: Influencers giver salg hos FLEYEs forhandlere

Forberedelsen til ens første webinar er – forhåbentlig - lidt mere omfattende, end når rutinen sætter ind. Når vi medregner udarbejdelse af præsentation, øve oplægget, afprøve og indkøbe teknik og udstyr, annoncering og beskeder til deltagerne plus intern dialog op til, så er der hurtigt gået 4-5 arbejdsdage samlet set. Helene Eriksen, Marketing Manager i Condair

Helene Eriksen oplevede dog allerede under webinaret positiv respons fra deltagerne, og webinaret har også ført til en række gode leads:

- Der kom mange relevante og nysgerrige spørgsmål allerede under webinaret, så vi fik hurtigt en fornemmelse af at vi havde fat i noget godt. I skrivende stund er det to dage siden webinaret blev vist, og vi der er tikket en fin stak leads ind siden da. Feedbacken fra salgsafdelingen er, at der er kød på dem, så nu skal vi i gang med at evaluere statistikken fra webinaret – hvor mange deltog rent faktisk ud af de tilmeldte, og hvor mange af de deltagende så det til ende? Dette webinar bliver det første af en række i år, og nu hvor vi er blevet lidt mere skarpe på det tekniske setup, glæder vi os til at se hvad det kan blive til, slutter hun.

Læs også: Sådan får du succes med din SoMe strategi

Helenes bedste råd

Sæt god tid af
Prøv hele setuppet af mindst en uge i forvejen, hvis det er første gang. Så er der tid til at opdage, at man for eksempel mangler en bedre mikrofon, som skal bestilles og afprøves inden man er klar. For os var der både en teknisk læringskurve omkring videoredigering, kamera, lys og lyd, og der var også en læring omkring at sikre oplægsholderen de bedste rammer til at præsentere i. Derfor vil vi klart anbefale, at sætte god tid af, så der er tid til at øve det hele ordentligt igennem og lave fejlene inden.

DI Handel: Sørg for at lyden spiller og engager dine deltagere

Det seneste år har vi i DI Handel afholdt mere end 75 webinarer med over 4.800 deltagere. Én af dem, der har holdt flest, er chefkonsulent Kim Bruno-Lindby. Her er hans bedste råd:

Lyd vinder altid over billede

Dit publikum kan sagtens leve med, at dit billede hakker lidt eller forsvinder et par sekunder, men lyden er altafgørende for deltagernes engagement. Det er vigtigt, at du har det rette udstyr eller båndbredde til, at lyden går klart igennem.

Skab engagement hos deltagerne

Det er uden tvivl den sværeste del af et webinar, men ikke desto mindre, én af de vigtigste. Overvej, hvordan du kan engagere deltagerne ude bag skærmen – kan det være via afstemninger eller quizzer? Kan du få en kollega med på sidelinjen til at styre chatten med underbyggende links til præsentationen og holde chatten aktiv? Eller vil du aktivt opfordre til spørgsmål?

Vær skarp på tiden

Tid betyder meget, når du laver et webinar. Både om du overholder den, og hvor langt webinaret er. Vi kan fx se på vores trafik, at folk falder fra, så snart vi går over tid. Så slut hellere fem minutter før end fem minutter efter. En tommelfingerregel er også, at holde webinaret inden for en time, og hvis du ønsker, at gå over en time, så husk pauser, men også at det vil kræve mere af dig, at holde dit publikum engageret.  

Læs også: Fra messer til video: Når salgsprocessen rykker online

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Katrine Jacobi
Skrevet af:

Katrine Jacobi

Relateret indhold