Artgrid, Hans Peter Schepp
11.10.22 DI Handel Nyheder

Corporate Metaverse – et nyt digitalt æra for din forretning

Den teknologiske udvikling buldrer forsat derud af, og noget af det helt store lige nu, er Metaverset. Du har sikkert hørt om det før, men har du overvejet, hvorfor din virksomhed skal have et Corporate Metaverse?

Metaverset er et interageret netværk af virtuelle 3D-verdener, der kan tilgås med Virtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR) headsets. Headsetet simulerer en tilstedeværelse i et 3D univers, som ligner den virkelige verden. I Metaverset er brugeren repræsenteret som en avatar, der kan bevæge sig frit i den digitale verden, og socialisere med andre.

Kunderne er klar til at omfavne det nye digitale univers. I starten af 2022 placerede Euromonitor International Metaverset på en sjette plads i en top 10 over nye forbrugertendenser. Både tech-giganterne og virksomheder som fx Nike og Vice har investeret stort i Metaverset, og med god grund.

Hvordan kan din virksomhed bruge et Corporate Metaverse?

Det Corporate Metaverse kan skræddersyes, så det matcher jeres virksomheds behov. I kan bl.a. designe jeres eget virtuelle hovedkontor, og på den måde have et fælles kontor, som er lige tilgængeligt for alle medarbejdere på tværs af tid og rum. Internt i virksomheden vil Metaverset åbne op for nye kommunikationskanaler, nye måder at samarbejde og derudover være en værdifuld platform for vidensdeling blandt ansatte. Det vil være muligt at afholde virtuelle jobsamtaler, on-boarding, træning og daglige møder. Alt sammen i et Virtuel Reality univers, så oplevelsen af socialt samvær er autentisk.

Mads Troelsgaard er CEO & CO-founder af Synergy, som er en af verdens førende udviklere af Extended Realities (XR) software for erhvervslivet. Ifølge ham er telepresence et af metaverset helt store potentialer. Forestil dig, et forretningsmøde med potentielle tyske kunder, hvor du på et split sekund kan invitere dem ind i din virksomheds univers, hvor de kan opleve jeres produktkatalog, som det ville opleves i virkeligheden. Alt sammen i omgivelserne af virksomhedens brand og DNA. 

Det Corporate Metaverse er, modsat det originale Metavers, et lukket forum. Det betyder at adgangen er begrænset til virksomheden, og de som inviteres ind i universet af virksomheden. Der er altså fokus på it- og datasikkerheden, så virksomhedens egen teknologi og viden samt fortroligt materiale beskyttes fra omverden.

Tre muligheder med Corporate Metaverse

1. Metaverset nedbryder globale grænser, og åbner op for et samarbejde på tværs af landegrænser.

2. Færre rejser betyder mindre CO2 udledning, ingen rejseudgifter eller spildt tid.

3. Med Metaverset kan I skabe unikke kundeoplevelser I din virksomheds omgivelser.

Styrk kundeoplevelsen med et Corporate Metaverse

Metaverset kan skabe helt nye og uforglemmelige kundeoplevelser. Men det kan for mange være overvældende, at tage det første skridt ind i denne nye digitale virkelighed.

Heldigvis er der hjælp at hente. Corey Morris er CMO i SynergyXR, der til dagligt hjælper nogle af verdens største brands med at bruge argumented- og virtuel reality til blandt andet at træne, on-boarde og oplære deres medarbejdere. Derudover hjælper de virksomheder med at skabe fantastiske og hidtil ikke mulige kundeoplevelser ved brug af XR-teknologien. Gå ikke glip af en unik mulighed for at lære Metaverset at kende, når Corey Morris kælder dig på til, at træde ind i et Corporate Metaverse på Customer Day 2022.  

Alma Carmen Lyngby Christensen
Simone S. Nielsen
Skrevet af:

Alma Carmen Lyngby Christensen Simone S. Nielsen

Relateret indhold