23.08.23 DI Handel Nyheder

Husk, at det kan være dyrt ikke at tage imod kontanter!

En isbutik betaler nu 25.000 kr. for ikke at tage imod kontanter i mindst to år og to måneder, hvilket var en overtrædelse af betalingsloven. Det udtaler Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

I en pressemeddelelse udtaler Forbrugerombudsmanden, at en isbutik nu betaler 25.000kr. for ikke at tage imod kontanter. I pressemeddelelsen fremgår det, at Forbrugerombudsmanden politianmeldte ejeren af isbutikken for at have overtrådt betalingsloven ved ikke at tage imod kontanter. Forbrugerombudsmanden havde orienteret butikkens ejer om kontantpligten to gange inden politianmeldelsen. Indehaveren havde oplyst til Forbrugerombudsmanden, at butikken som udgangspunkt afviste kontanter af hygiejnemæssige årsager. Isbutikken havde desuden et skilt foran butikken, hvor der stod, at butikken ikke modtog kontanter, hvilket ifølge ejeren havde til formål at mindske risikoen for røveri.

Butikker har som udgangspunkt pligt til at tage imod kontanter, medmindre der er tale om selvbetjening eller handel på nettet. Der er kunder, som ønsker eller har brug for at kunne betale med kontanter, og det har de ret til. Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen

Fakta

Betalingslovens § 81, stk. 1:
En betalingsmodtager har pligt til at modtage betaling med kontanter i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00, hvis denne modtager betaling med betalingsinstrumenter såsom betalingskort eller mobilbetaling.

Betalingslovens § 81, stk. 2:
Pligten til at modtage kontanter gælder ikke ved fjernsalg, f.eks. via internettet eller ved betalinger i ubemandede selvbetjeningsmiljøer, som for eksempel ubemandede benzinstationer.

Betalingslovens § 81, stk. 3:
Betalingsmodtagere beliggende i et af de områder, som erhvervsministeren har udpeget som særligt røveriudsatte områder, kan begrænse deres modtagelse af kontanter til tidsrummet mellem kl. 06.00 og 20.00. I så fald skal betalingsmodtageren opsætte skilte herom.

Betalingslovens § 152, stk. 2:
Overtrædelse af kontantreglen kan straffes med bøde.

Er du i tvivl om reglerne, eller har du andre juridiske spørgsmål? Så kontakt vores to jurister, Astrid og Marie, for juridisk support.

Relateret indhold