12.02.24 DI Handel Nyheder

”Ansvarlighedstjekket” hjælper dig med at tjekke, om din virksomhed lever op til krav

Virksomhedsguidens nye værktøj ”Ansvarlighedstjekket” hjælper dig med at få overblik over processer for ansvarlig virksomhedsadfærd i din virksomhed, og hvordan du kan forbedre dig.

Der kommer hele tiden nye krav fra EU og forventninger fra omverdenen til, at din virksomhed tager ansvar for, hvordan den påvirker mennesker, miljø og samfund.

Ikke mindst for små og mellemstore virksomheder kan det virke som en uoverskuelig opgave at få overblik over, om ens virksomhed er ”godt med”, eller om der er områder, hvor man bør gøre en særlig indsats.

Virksomhedsguidens nye værktøj ”Ansvarlighedstjekket” hjælper dig med at se nærmere på din virksomheds arbejde med ansvarlighed og få indblik i, hvor langt du er, og hvor du kan forbedre dig.

Due diligence

Har du aldrig arbejdet med due diligence for bæredygtighed før?

Så kan du starte med at læse om de seks skridt, som kan hjælpe dig i gang med arbejdet.

Relateret indhold