Forsiden på det nye DI Handel website.

29.05.18 DI Handel Nyheder

Nyt DI Handel website til danske handelsvirksomheder

MARKETING: Den 30. maj 2018 gik DI Handel i luften med et nyt og flot website. Her kan du holde dig ajour med nyheder, aktiviteter og analyser indenfor vores fire fokusområder: Salg, Marketing, Kundeservice og E-handel. På websitet kan du også holde dig opdateret med politiske tiltag, og hvad der rører sig i forhold til at drive handelsvirksomhed i Danmark.

Tidligere på året skiftede DI.dk til et nyt website, og nu er det brancheforeningernes tur. Derfor lancerede DI Handel i går et nyt hjem og en attraktiv værktøjskasse med relevant viden, værktøjer og services til jer. 

Vi bliver en del af DI.dk

Den nye handel.di.dk er en integreret del af hele DI.dk, og det betyder med andre ord, at relevante nyheder, arrangementer, analyser, etc. nu vil interagere med andet indhold fra hele DI.dk. F.eks. vil nyheder om ”E-handel” fra DI Business også vil kunne ses i DI Handels nyhedsoverblik.

På denne måde får I som medlemmer eller som besøgende et komplet overblik over relevante nyheder på tværs af organisationen.

5 områder, flotte levende billeder og ny grafik

Ud over indhold, der går på tværs har sitet har fået en ny flot grafik samt store levende billeder og er delt op i 5 landing-pages: 

  • Nyheder
  • Events og Netværk
  • Viden og Analyser
  • Medlemsfordele
  • Om DI Handel

Stadig under udvikling – kom gerne med feedback

Herfra er der mulighed for at klikke videre til mange flere undersider med relevante emner og informationer. Vi har arbejdet på at skabe en logik i emnerne, så du f.eks. kan søge på emneord som salg, marketing, kundeservice og e-handel.

Vi er kun lige begyndt, så vær’ opmærksom på, at siden er under udvikling, hvorfor du nogle gange vil opleve at blive ført videre til indhold på vores gamle website. Dette forhold gælder især ved tilmelding til arrangementer.

Gå på opdagelse lige her: Det nye DI Handel

Ris, ros og forbedringsforslag modtages gerne på mail: kajd@di.dk
Du kan også hoppe ind på vores LinkedIn lige her og smide din feedback til det nye website i dagens opslag.

Relateret