Digital Services Act

Formålet med DSA’en er at styrke forbrugerbeskyttelsen online, bl.a. ved at bekæmpe spredning af ulovlige produkter og tjenesteydelser samt andet ulovligt indhold på nettet, herunder også ulovlige udtalelser og billeder, samt at skabe lige vilkår for virksomheder ved at opdatere og modernisere reglerne for digitale formidlingstjenester. DSA’en indeholder også en række regler, der har til formål at beskytte børn og unge på digitale platforme i højere grad end de er i dag.

Forordningen regulerer digitale formidlingstjenester, som er bindeled mellem brugere, der udveksler information, tjenesteydelser eller varer, dvs. tjenester, som formidler noget (f.eks. produkter) på vegne af andre. Digitale formidlingstjenester kan f.eks. være sociale medier, digitale markedspladser, søgemaskiner og app stores. Virksomheder, der kun sælger egne produkter på deres egen online kanal, er derfor ikke omfattet af Digital Services Act.

DSA’en indfører bl.a. obligatoriske procedurer for tjenesternes nedtagning af ulovligt indhold og fjernelse af ulovlige produkter. Brugerne skal f.eks. kunne anmelde ulovligt indhold på en hjemmeside og klage til tjenesten, hvis tjenesten ikke fjerner ulovligt indhold. Virksomheder, som bruger tjenesterne, vil derfor også være bedre sikret som rettighedshavere og få lettere ved at indberette indhold, som vurderes ulovligt.

Digitale formidlingstjenester pålægges også at indhente oplysninger om erhvervsdrivende, der sælger tjenesteydelser eller produkter på deres platform og foretage stikprøver mhp. at kontrollere, om varer/tjenesteydelser er ulovlige ifølge en officiel database. Det skal sikre, at man kan finde frem til den erhvervsdrivende, der sælger tjenesteydelser eller produkter via platformen og i højere grad undgå svindlere.

DSA'en pålægger digitale formidlingstjenester flere forpligtelser og et større ansvar for indhold på deres platform. Jo større platform, jo flere forpligtelser. Platforme med 45 mio. brugere i EU underlægges de mest omfattende forpligtelser. De skal bl.a. forhindre misbrug af deres systemer, herunder desinformation, valgmanipulation, cybervold eller skade på kvinder og mindreårige ved at have risikostyrringsforanstaltninger, der skal vurderes af uafhængige parter. De er også forpligtede til at udlevere data til forskning.

Derudover indfører forordningen bl.a. også et forbud mod målrettet reklame til mindreårige baseret på profilering.

Platformene og søgemaskinerne risikerer bøder på op til 6 % af deres årlige globale omsætning, hvis ikke de overholder deres forpligtelser efter forordningen.

Hvert medlemsland har skulle udpege en kompetent myndighed, der skal føre tilsyn med reglerne i forordningen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (”KFST”) er blevet udpeget som kompetent myndighed og koordinator for digitale formidlingstjenester i Danmark. KFST skal derfor føre tilsyn med forordningen. Man kan klage til styrelsen, hvis man mener, at en dansk online platform ikke lever op til reglerne i forordningen. Hvis KFST modtager klager over en platform, som hører under et andet medlemslands tilsyn, vil styrelsen videreformidle klagen til dette lands tilsynsmyndighed.

Læs mere om DSA’en på KFSTs informationsside her. Du kan også læse Europa-Kommissionens svar på spørgsmål om DSA’en her.

Digital Markets Act er en forordning om digitale markeder. Forordningen trådte i kraft den 1. november 2022 og har fundet anvendelse siden den 2. maj 2023.

Formålet med Digital Markets Act ("DMA´en") er at sikre mere fair og åben konkurrence i den digitale verden og regulere konkurrencen mellem digitale platforme. Det er store tjenester, som er målet for reguleringen, ikke store virksomheder.

Hvem er omfattet? EU-kommissionen udpeger store platforme som ”gatekeepere”, der leverer centrale platformstjenester til erhvervsbrugere etableret i EU og til brugere i EU. EU-Kommissionen har indtil videre udpeget seks gatekeepere.

Forpligtelser: Disse gatekeepere skal efterleve en række do’s and don'ts, f.eks. give sine erhvervskunder oplysninger om, hvad de i gennemsnit betaler for annoncer pr. dag. Gatekeepere får desuden forbud mod at "ranke" egne produkter bedre end en tredjeparts produkter. DMA’en giver derfor virksomheder bedre rettigheder i forhold til de udpegede gatekeepere. Listen med do’s og dont’s står i forordningens art. 5 og 6 og vil løbende blive udvidet af EU-Kommissionen. Eksempler på do’s and don’ts kan findes her. 

Sanktioner: EU-Kommissionen kan pålægge gatekeepere bøder på op til 10% af den samlede globale omsætning i det forudgående regnskabsår og 20%, hvis der er tale om gentagelsestilfælde ved overtrædelse af forpligtelser iht. forordningen. 

Læs Europa-Kommissionens informationsside om DMA'en her.

Læs forordningen her.