DI: Ansvaret for Danmarks sundhed og ældrepleje skal samles ét sted
Der mangler sammenhæng i vores sundhedssystem for både patienter og ansatte. Der er brug for et opgør med kassetænkningen og samle trådene én gang for alle. Sådan lyder budskabet fra Dansk Industri, der vil have ansvaret for et samlet sundheds- og ældrevæsen placeret hos regionerne.
Patienter og borgere, der i dag er i kontakt med det danske sundhedsvæsen, ender ofte som kastebold i et system, der har så mange parter, at ingen har det samlede overblik eller ansvar.
For ansvaret for vores sundhed er i dag delt mellem fem regioner, 98 kommuner og tusindvis af lægepraksisser, der hver især har egen økonomi, forskellige it-systemer og forskellige måder at håndtere patienter på. Det gavner hverken patienten eller de mange tusinder medarbejdere i den danske sundheds- og ældrepleje.
- Vi har muligheden for at skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse. Den mulighed skal vi gribe. For når man ser, hvor komplekst vi har indrettet vores sundhedssystem i dag, så kan man hurtigt kan glemme, at Danmark er et lille land med omtrent ligeså mange indbyggere som Berlin med opland. Det kræver nytænkning og forenkling, så vi kan få sammenhæng i sundhedsindsatsen, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri og fortsætter:
- Vi står overfor en enorm opgave som samfund, der skal tages alvorligt. Antallet af både ældre og syge borgere stiger, personalet løber stærkere og stærkere, der er umulige koordineringsopgaver og ikke tid til kerneopgaven – nemlig borgerens sundhed. Vi er derfor nødt til at gøre noget radikalt anderledes. For patienternes skyld, men så sandelig også for sundhedspersonalet, som vi skylder, at forbedre forholdene for Lars Sandahl Sørensen, Adm. direktør
Det foreslår vi
- Ansvaret og økonomien for sundheds- og ældreplejen skal samles hos regionerne og sikre den pleje og sundhed, du har brug for.
- En ny sundhedsorganisation skal understøtte tværgående koordinering, fælles indkøb, kvalitetsudvikling og ensartede sundhedstilbud i hele landet.
- Nye sundhedsfællesskaber skal etableres i hver region, der får til opgave at levere forebyggelse og behandling i eller tæt på borgernes eget hjem.
Formålet er at skabe bedre sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger, med en fælles koordinerende enhed , så patienternes behandling kan starte tidligere og være med til at forebygge alvorlig sygdom og dyre hospitalsindlæggelser.
- Knap to ud af tre kommuner har færre end 50.000 indbyggere og derfor begrænset økonomi og kapacitet til at drive sundheds- og ældrepleje af høj kvalitet til borgerne. Derfor giver det bedre mening at samle ansvaret og økonomien hos regionerne, så kommunerne kan holde fokus på alle de andre store velfærdsopgaver som de løser til daglig, siger Lars Sandahl Sørensen.
For når regionerne overtager ansvaret, vil kommunerne og de almene praksisser forsat skulle levere ældrepleje og adgang til egen læge. Men det bliver regionerne, der alene skal finansiere ydelserne, stille kvalitetskrav til plejesektoren og lægepraksis, drive forebyggelsesindsatser målrettet udsatte borgere og sikre ensartede behandlingstilbud i hele landet.
Og der er behov for de ændringer. Antallet af borgere der er fyldt 80 år, vil stige med over 300.000 frem til 2050, hvilket er dobbelt så mange som i dag. Samtidigt falder antallet af borgere i den erhvervsdygtige alder, som skal behandle og pleje de mange ældre borgere. Det understreger behovet for, at der skal skabes bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet nu, så ressourcerne kan bruges mere effektivt på pleje og behandling, fremfor ressortkampe og budgetslagsmål mellem de mange aktører.
- Vi er desværre endt et sted, hvor borgeren ikke længere er i centrum. I dag kan en kommunes økonomi f.eks. afgøre, hvorvidt indlæggelse af ældre borgere bliver systematisk forebygget eller ej. Det ender desværre alt for ofte med hospitalsindlæggelser, der mange gange kunne være undgået med en tidligere indsats. Samtidigt bliver mange ældre patienter udskrevet for hurtigt til en kommunal ældrepleje, der ikke har de sundhedsfaglige forudsætninger – det er nogle af de problemer vi vil gøre op med. For udfordringerne med at håndtere de ældres sundhed bliver kun endnu større i fremtiden Lars Sandahl Sørensen, Adm. direktør
Mere end 66.000 gange blev en borger over 64 år indlagt akut i 2022, selvom det ofte kunne have været forebygget. Det svarer til en omkostning for hospitalerne på omtrent 2,2 milliarder kroner og næsten 4.500 sygeplejerskers arbejde i et helt år, viser beregninger fra Danske Regioner.
Teknologien skal udnyttes bedre
DI-direktøren hæfter sig ved, at der i dag er talrige eksempler på, hvordan kommunernes og regionernes forskellige tilgange til teknologi spænder ben for, at de bedste og mest effektive løsninger når ud til borgere og patienter, og ikke mindst frigør personalet fra opgaver, så de i stedet får tid til pleje og nærvær.
- Der er store forskelle på den type teknologi, som f.eks. kommuner bruger i ældreplejen. Én kommune bruger måske patientmonitorering med kunstig intelligens, som frigiver tid for sundhedspersonalet, mens nabokommunen ikke gør, fordi lovgivningen fortolkes anderledes, eller fordi nabokommunen ikke har penge til at investere i ny teknologi, siger Lars Sandahl Sørensen.
Med den nye sundhedsorganisation Dansk Industri foreslår, vil sundhedsvæsnet i langt højere grad blive strømlinet. Den skal nemlig tage sig af strategiske indkøb på tværs af hele Danmark af f.eks. teknologi på tværs af regionerne, håndtere borgernes sundhedsdata, understøtte tidlig forebyggelse og behandling, og sikre ensartede behandlingstilbud.
- Hvis vi samler ansvaret ét sted, kan vi bedre sikre at borgerne får tilbudt den samme høje behandlingskvalitet i hele landet, at sundhedsvæsenet prioriterer forebyggelse uden kassetænkning, at sundhedsdata bliver mere tilgængelige, og at erhvervslivet bliver i stand til at levere bedre sundhedsløsninger for patienten, uanset hvilken kommune du bor i. Lars Sandahl Sørensen, Adm. direktør
Læs mere om udspillet hos Avisen Danmark her.
