Europaparlamentsvalget 2024 bliver afgørende for produktionsvirksomheders konkurrencekraft.

Europas konkurrenceevne er presset. Hvis det ikke skal gå ud over vores velstand, så skal EU gå all in på at sikre europæiske virksomheder de bedste vilkår for at kunne drive virksomhed og investere i Europa.  Det nye Europa-Parlament kommer til at spille en central rolle. Europa-Parlamentsvalget den 9. juni bliver afgørende for at sikre virksomhedernes, og dermed EU’s, konkurrencekraft.

De senere år er der sket store økonomiske og geopolitiske skift i verden. Den nye virkelighed skubber til Europas globale, strategiske betydning og presser Europa økonomisk, teknologisk, sikkerhedsmæssigt og værdimæssigt.

Danmark er blevet et velstående land, blandt andet fordi vores virksomheder er gode til at lave forretning i Danmark, i Europa og på de globale markeder. Alt sammen gjort lettere af den fri og fair konkurrence, som EU bygger på, og af de globale handelsaftaler, som EU har indgået. Det har været med til at skabe arbejdspladser og velstand i Danmark.

Så når Europas konkurrenceevne er presset, er det arbejdspladser, økonomi og velstand, der er på spil. Også i Danmark.

Produktionsvirksomhederne en væsentlig del af løsningen. Derfor skal EU gøre det attraktivt at være produktionsvirksomhed i Europa og skabe forudsætningerne for, at produktionsvirksomhederne kan ligge forrest i den globale konkurrence.

Læs mere i:

Torben Viby, adm. direktør i AM Værktøj og Christel Schaldemose, Europaparlamentskandidat, Socialdemokratiet

Ulrick Gernow, COO i Grundfos og Stine Bosse, Europaparlamentskandidat, Moderaterne

Hør Flemming Voetmann, VP, External Relations & Sustainability, VELUX og Henrik Dahl, Liberal Alliances EP-kandidat

Hør Jørgen O. M. Laursen, Senior Vice President, Terma Group og Ulla Tørnæs, Venstres EP-kandidat.

Mærkesager

  1. Produktionsarbejdspladser

    Hvis vi stadig skal have produktionsarbejdspladser i Europa, så skal det være mere attraktivt for virksomhederne at investere i Europa.

    Administrative byrder som følge af EU-lovgivning, er en stigende omkostning for europæiske virksomheder. Det er helt nødvendigt, at EU rydder op i mængden af regler, forenkler regler og i det hele taget sætter handling bag EU’s mål om at reducere de administrative byrder med 25 pct. 

    Sammenlignet med andre regioner i verden tager det lang tid at få EU-godkendelse til at markedsføre nye produkter i EU. Det står i vejen for europæiske virksomheders succes i den globale konkurrence. Det øger virksomhedernes omkostninger, spænder ben for innovation i Europa og svækker virksomhedernes mulighed for vækst og udvikling. EU skal forkorte og smidiggøre godkendelsesprocedurerne og strømline EU-landenes godkendelsesprocedurer. 

    Fælles EU-regler og overholdelse af dem er hjørnesten i den fri og fair konkurrence på hele det europæiske marked, som i dag er danske produktionsvirksomheders hjemmemarked. Desværre står nationale særregler i de enkelte EU-lande til tider i vejen for den frie bevægelighed af produkter, serviceydelser, medarbejdere og finansiering på tværs af de europæiske landegrænser. Det spænder ben for virksomhedernes eksport og import, og gør det vanskeligt at skalere forretningen og skabe arbejdspladser. EU skal sikre, at alle EU-lande effektivt implementerer og håndhæver fælles EU-regler. Og EU skal gennemføre en systematisk gennemgang af nationale særregler.  

  2. Grøn omstilling

    Danske virksomheders produkter baner vejen til klimaneutralitet. EU har nøglen til om udvikling og produktion af de grønne produkter skal foregå i Europa.

    Danske produktionsvirksomheder bakker op om EU’s mål om klimaneutralitet inden 2050 og vil, at EU skal fastholde sit internationale klimalederskab. Danske virksomheder står klar med mange af de løsninger, som skal i spil for at EU kan nå sine klimamål. Samtidig er virksomhederne selv i gang med en grøn omstilling af egen produktion. Danske produktionsvirksomheder har således energieffektiviseret deres energiforbrug med ca. 40 pct. sammenlignet med 2007. 

    EU skal gå forrest i den grønne omstilling og levere på sine klimamål. Blandt andet ved, sammen med EU-landene, at sørge for, at EU’s ambitiøse klimalovgivning bliver implementeret korrekt og ensartet i alle EU lande. 

    EU’s vej til klimaneutralitet skal gå via energieffektivisering, som er en hurtig og billig vej til grøn omstilling. EU skal også fortsat udrulle vedvarende energi og elektrificering. 

    EU skal accelerere grøn innovation og styrke EU’s infrastruktur for el, brint og CO2 transport. 

    EU skal sikre en smidig omstilling til cirkulær økonomi.

  3. Digitalisering og automatisering

    Digitalisering, automatisering, data og kunstig intelligens styrker produktionsvirksomhederne. EU afgør om det er nemt eller svært at gå digitalt.

    Den digitale udvikling går stærkere end nogensinde. Desværre mest uden for Europa, hvor Kina og USA  gør store fremskridt inden for fx kunstig intelligens og kvanteteknologi.  

    Digitalisering og brug af ny teknologi i det hele taget er med til at øge produktionsvirksomhedernes produktivitet og dermed deres mulighed for at konkurrere i Europa og globalt. Europæisk udvikling og innovation af ny teknologi vil styrke europæiske virksomheder konkurrencekraft og gøre Europa og virksomhederne os mindre afhængige af løsninger, der er udviklet andre steder i verden. Det er blandt andet vigtigt, fordi digitalisering og ny teknologi er afgørende for, at vi kan gennemføre en succesfuld grøn omstilling i Europa. 

    Efter en årrække med intens regulering af ny teknologi, blandt andet inden for kunstig intelligens, datadeling og cybersikkerhed, skal EU nu sikre, at de ambitiøse regler får den tiltænkte positive indvirkning på samfund og virksomheder. 

    EU skal sikre ensartet harmonisering og anvendelse af de nye regler. Og opretholde EU-investeringer i væsentlige teknologier, især inden for kunstig intelligens, kvanteteknologi og kritisk digital infrastruktur.