08.11.19 DI Rådgiverne Nyheder

Regeringens klimapartnerskaber er en realitet

Regeringen har netop nedsat klimapartnerskabet for rådgiver-, it- og servicebranchen, som én ud af 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet. DI Rådgiverne er meget positiv overfor initiativet og vil bidrage aktivt med ideer og konkrete forslag til den grønne omstilling.

Rådgivervirksomhederne i Danmark er i fuld gang med at indrette deres ydelser og hvad de selv kan gøre for at bidrage til grøn omstilling i Danmark. Derfor er det glædeligt, at regeringen lægger op til et klimapartnerskab for rådgiver-, it- og servicebranchen.

Vi har en fælles opgave med at finde de konkrete veje til, hvordan vi gennemfører den grønne omstilling, så vi samtidig sikrer ny vækst og velstand i Danmark. DI’s 2030-plan viser klart, at det er muligt, hvis vi alle trækker i samme retning og arbejder sammen om det.

Rådgiverbranchen og DI Rådgiverne vil bidrage til partnerskabet på alle de måder, vi kan. Og vi glæder os til at se, hvad vi sammen som branche – på tværs af virksomheder – kan levere af konkrete ideer til at løse den meget vigtige opgave, vi har med at skabe en grønnere verden.

Du kan læse Statsministeriets pressemeddelelse om de nye partnerskaber her.

Skrevet af:

Kirsten Alkjærsig