Registrering af arbejdstid: Hvordan skal rådgivere forholde sig?
Folketinget har vedtaget ændringer til arbejdstidsloven. Det betyder, at virksomheder fra 1. juli 2024 skal indføre et system, som måler den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.
Loven er en konsekvens af en fortolkning fra EU-domstolen af arbejdstidsdirektivet fra 2003. Formålet med de nye krav er at sikre de allerede gældende regler om hviletid og gennemsnitlig ugentlig arbejdstid.
DI har fulgt lovgivningsprocessen tæt og arbejdet for at sikre fleksibilitet:
”Selvom du som arbejdsgiver skal have styr på, hvor meget dine medarbejdere arbejder hver dag, er det endt med, at der er metodefrihed (ingen form- og systemkrav) og et særligt hensyn til selvtilrettelæggere”, fortæller personalejuridisk chef i DI Personalejura, Morten Lind Eisensee.
Tilmeld dig webinar: Registrering af arbejdstid i rådgiverbranchen
Hvornår er du selvtilrettelægger?
Selvtilrettelæggere er ifølge lovforslaget ansatte med arbejdsfunktioner, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles og/eller fastsættes på forhånd, eller hvor medarbejderen selv kan fastsætte den, når det er tale om personale med ledelsesfunktioner eller andet personale, der har beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger.
Hvordan den endelige fortolkning i en dansk kontekst kommer til at se ud, vil tiden vise, men underdirektør og advokat i DI Personalejura Ulla Løvschal Wernblad er optimistisk på vegne af rådgiverbrancherne:
”Om en ansat er selvtilrettelægger skal bero på en konkret helhedsvurdering, der primært afhænger af medarbejderens indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. Mange rådgivere, herunder konsulenter og advokater vil formentlig ofte være selvtilrettelæggere.”
Læs også: FAQ om registrering af arbejdstid
