Kære Politiken, drop hetz mod konsulenter

Politikken skrev i sidste uge en række artikler om brug af konsulenter i Skat og Forsvar, og den 1. februar bragte de en leder med en krads kritik af datidens prioriteter. Det er en relevant debat at rejse, men desværre blev eksterne konsulenters rolle blandet ind i sagen i Politikens dækning.

Læs Politikens artikelrække her:

Økonomismens grådige riddere i konsulentbranchen har forvoldt stor skade på samfundet

Først Skat, så forsvaret: Efter 10 år var to af samfundets grundpiller sparet halvt ihjel

Troels Lund: Det er for billigt at tørre ansvaret af på konsulentfirmaerne

Vi spurgte os selv, hvordan det kunne ske: Sådan nedbryder man samfundets bærende søjler på 10 år

Fra Center for Offentlig Innovation ved vi, at syv ud af ti offentlige innovationer sker i samarbejde med én eller flere eksterne parter. Der er mere end nogensinde brug for innovation, men hvis vælgernes billede af eksterne konsulenter er ligeså forvrænget som Politikens, bliver det svært at løse opgaven.

De konsulenter, der har løst den – upopulære – opgave, de blev stillet, bliver gjort til skurke. At konsulenter med et opdrag om at finde besparelser ikke vinder popularitetskonkurrencer er en historie for sig. Jeg fristes til at spørge, om besparelserne ville blive mere rimelige eller effektive, hvis man satte et internt team af næppe specielt uvildige kollegaer til at udføre opgaven? Med garanti ikke.

Men mere vigtigt end svaret på det spørgsmål er, at skurke-stemplingen af konsulenter bærer brænde til et bål, som koster dyrt for os alle sammen og vores fællesskab. Det spænder ben for at løse de store udfordringer, som offentlig sektor er nødt til at komme med et svar på: en grøn omstilling og fremtidssikring af en velfærdsmodel i demografisk modvind af stormstyrke.

Når vi tegner et billede af konsulenter som umoralske, grådige slipsefyre, baner vi vejen for en populistisk tone, hvor konsulenterne bandlyses. Allerede i dag har vi en situation, hvor offentlige organisationer har meget begrænset adgang til de typer af ekstern rådgivning, som private virksomheder – med god grund – er storforbrugere af.

Private virksomheder køber uvildig, nytænkende og specialiseret viden og ekspertise, når de skal omstille sig – for at blive grønnere, for at modstå nye markedsvilkår eller gribe nye teknologiske muligheder. Offentlige organisationer har brug for det samme. Og fire ud af fem offentlige ledere vurderer, at de får værdi for de penge, som bliver brugt på ekstern rådgivning.

Den grønne omstilling kræver viden

Den offentlige sektor køber hvert år ind for 415 mia. kr. Den grønne omstilling kræver, at der i det indkøb fremover bliver taget hensyn til, hvor meget forskellige produkter belaster klimaet. Det er ikke nogen let opgave. Tag fx en kommune, der ligger i vandkantområdet. De har meget svært ved at finde tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til fast- eller projektansættelse. Men skal Lemvig kommune og alle andre kommuner ikke også have mulighed for at få de kompetencer ind, som de har behov for?

Det kunne fx være, kommunen har brug for at udregne, om den udekørende hjemmepleje kan spare tid og CO2 på kørsel og bruge mere tid sammen med borgerne? Enten kan hver af Danmarks 98 kommuner udregne en model og altså gøre det på 98 forskellige måder. Eller man kan lade et konsulenthus finde ud af, hvad der virker og genskabe succesen på tværs af kommunerne. Det går for langsomt, hvis vi skal parallelopfundet dybe tallerkener i alle afkroge af samfundet. For selvom der er forskel på eksempelvis Lemvig og Aarhus kommune, løses opgaven ud fra de samme grundlæggende kompetencer.

Og så følger det næste spørgsmål. Hvorfor kan det være en god idé at lade få gøre noget igen og igen? Vi har vist alle hørt om 10.000-timers reglen: Spiller du klaver i 10.000 timer, bliver du god til det. Konsulenter arbejder med de samme problemstillinger i projekter i forskellige organisationer - på tværs af brancher, sektorer og lande. Derfor kan de vedligeholde kompetencerne på netop deres felt og bringe viden og erfaring rundt i samfund og erhvervsliv.

Fremtidens velfærd og en ledelsesrevolution

Regeringen har netop lanceret sit ældreudspil, som bl.a. indeholder store ambitioner om en ny måde at strukturere ældreplejen på, så ansatte med borgernære opgaver i højere grad er med til at tilrettelægge opgaverne. Det er en ledelsesrevolution og kræver en ny organisering. Opgaven er stor og vigtig for både medarbejdere, ældre borgere og pårørende. Stod en stor privat organisation overfor samme opgave, ville de hente ekstern sparring og viden. Det er den ansvarlige måde at gå til opgaven på.

I en tid med massiv mangel på arbejdskraft skal vi bruge de kompetencer, der findes i arbejdsstyrken, effektivt. Det kan bl.a. være ved at bruge midlertidige ressourcer til midlertidige projekter eller i situationer med spidsbelastning i stedet for at fastansætte unødigt mange til opgaver med en udløbsdato.

Hvad nu hvis en myndighed fx får flere exceptionelt store sager, som ifølge lovgivningen skal håndteres inden for en kort tidsperiode? Skal de sætte gang i en ansættelsesproces for at indhente ekstra ressourcer, som de efterfølgende skal finde opgaver til eller fyre. Eller skal de midlertidigt hyre konsulenter til at hjælpe?

Lige nu ligger ledigheden på et sted mellem 2,9 og 3 procent. Det bliver svært overhovedet at finde kompetencer i markedet. Og i fremtiden bliver det kun værre. I 2030 mangler samfundet fx 29.000 personer med lange videregående uddannelser inden for samfundsvidenskab og STEM. Her kan konsulenter være den eneste løsning.

Friske øjne og nytænkning kommer ikke af sig selv

Men er der ikke en fordel i at holde på sin viden internt, så man har en stærk faglighed, der konstant kan trækkes på uden, der følger en regning med? Jo, men det er ikke et enten-eller, og den interne viden skal også holdes ved lige. Jeg ville fristes til at spørge, om du og chefen ikke også har nogle blinde vinkler, fordi hun har ansat for mange, der ligner hende selv og klapper hende på skulderen. Uanset om du kommer fra en offentlig organisation eller privat virksomhed – skal du bruge en ny idé. Og så hjælper det altså at spørge nogen, der kigger med friske øjne på din organisation og kulturen. Hvem ved? Måske ligger løsningen i din organisations blinde vinkel.

Samme gælder ubevidste bias på arbejdspladsen for at fremme ligestilling og diversitet. Det kan kræve en uvildig part. Fx træning i hvordan man håndterer en plakat med bikinimodeller på værkstedet – eller hvad man kan og ikke kan kalde en kvindelig kollega. En uvildig part kan sige og gøre noget andet, end hvis det var nærmeste leder, som skulle drive den træning.

Vi har alle behov for en gang i mellem at se vores organisation udefra. Nogen der har banket en løsningen sammen 117 gange, nogen der har kompetencer, som vi ikke selv kan tiltrække, eller som simpelthen bare kan komme og bryde den gordiske knude i vores organisation.

Lad os pakke de fordomsfulde og fordummende stereotyper sammen og tage velfærdssamfundets udfordringer alvorligt. Ingen kan løse dem alene, og der er netop brug for alles bidrag og fælles svar.

Lad os løse det sammen.

Se vores caseunivers Lad os løse det sammen