De to partnere i konsulenthuset MøllerBeck, Mette Kim Bohnstedt og Jakob Møller Beck peger på fire kernekompetencer hos fremtidens ledere.

Foto: MøllerBeck
21.05.21 DI Rådgiverne Nyheder

Personlig transformation er kodeordet i fremtidens ledelse

Er fremtidens ledere nødt til at transformere sig selv for at kunne transformere deres forretning? Ja, siger de to partnere i konsulenthuset MøllerBeck, Jakob Møller Beck og Mette Kim Bohnstedt. I en ny lederuddannelse sætter de fokus på personlig transformation i lederskabet.

Personlig transformation er en vigtig del af fremtidens lederrolle Jakob Møller Beck, partner i MøllerBeck

Hvordan bliver danske virksomheder selvledende, formålsdrevet og agile?

Ifølge MøllerBeck handler det om transformation. Virksomheden vil kickstarte en samtale om fremtidens lederrolle, og hvad det kræver at transformere måden, vi arbejder.

Transformation kræver mod

”Transformation kræver noget mere og noget andet af os end gennemarbejdede analyser, faglig ekspertise og nye styringsværktøjer såsom agile rammeværker. Det kræver også, at vi er villige til ikke at have svarene, at vi har modet til at fejle og til at give slip på den kontrol, vi er vant til at styre virksomhederne med”, siger Jakob Møller Beck.

Dén rolle mener MøllerBeck, at der er behov for at flere konsulenthuse hjælper med at facilitere.

”Konsulenter skal ikke kun hjælpe med de strukturelle dele af en transformation, men også de menneskelige dynamikker ved at gå en uvis fremtid i møde med en stærk intention og finde ud af, hvordan man gør det undervejs”, siger Jakob Møller Beck.

Læs også: Rådgiver om coronakampagne: ”Vigtigste opgave i min karriere”

Personlig transformation som drivkraft

Jakob Møller Beck grundlagde MøllerBeck i 2018 som et konsulenthus dedikeret til at hjælpe ledere med at udvikle og transformere organisationer til at være mere menneske-centrerede men samtidig med høj performance.

”De udfordringer vi står over for i dag, hvor der er en efterspørgsel på organisationer, der er mere formålsdrevne, hvor bæredygtighed begynder at blive et konkurrenceparameter, og hvor vi skal organisere os mere agilt og selvledende for at kunne håndtere stigende kompleksitet. Det kræver, at vi også begynder at se anderledes på vores organisation og på os selv som ledere og medarbejdere”.

”Vi skal lære at stille nogle nye spørgsmål og se på de opgaver og udfordringer, vi har med nye øjne for at kunne skabe nye resultater. På en måde kan man sige, at vi er nødt til at transformere os selv for, at vi kan transformere vores organisationer og løse de problemer, vi nu står overfor”, fortæller Jakob Møller Beck.

Læs også: Er personligt lederskab det nye pejlemærke?

Ulykke ændrede fokusset

For 15 år siden var Jakob i en ulykke, der gjorde, at han mistede meget af mobiliteten i det ene ben. Det pludselige handicap tvang ham til at lære både at se anderledes på verden og til at være i den på en ny måde. Det har givet ham en dyb forståelse for, hvad det kræver for mennesker at gå igennem en personlig transformation.

”Mine omstændighederne forandrede sig markant, og jeg skulle lære nye måder at være sammen med folk på, udfolde mine interesser på og i hele taget lære, hvordan det er at være en minoritet, som må navigere i en verden, hvor man ikke altid passer ind. Jeg måtte transformere mig selv til at fungere i en ny virkelighed. Jeg mener, at den verden, vi lever i nu, er så foranderlig, at det minder om den udfordring, jeg stod med for 15 år siden, og derfor er det også min klare overbevisning, at den personlige transformation bliver en vigtig del af fremtidens lederskab”, fortæller han.

Læs også: Hvad er fremtidens krav til ledere?

MØLLERBECK: FIRE KERNE- KOMPETENCER HOS FREMTIDENS LEDERE

1. evnen til at undersøge dine og organisationens antagelser og få øje på nye muligheder.

2. evnen til bevidst at vælge, hvem du gerne vil være i forskellige situationer.

3. evnen til at skabe trygge relationer og facilitere den rigtige dialog.

4. evnen til at fjerne og bygge grænser på en måde, så organisationen frigør det menneskelige potentiale.

Lederuddannelse som nyt forretningsområde

Én af virksomhedens mere modige beslutninger har været at satse på et helt nyt forretningsben – en lederuddannelse i transformation – midt under corona, og i en fase hvor det har udgjort en betydelig investering.

”Det har været lidt af en rutsjebanetur på godt og ondt, bl.a. fordi vi har måtte rykke startdatoen på grund af COVID-19. Vi insisterer på at køre programmet fysisk, fordi der sker noget helt specielt, når mennesker går igennem den her udvikling sammen, og de fornemmer, hører og ser hinanden. Selvom det kan siges at være en satsning, så hører vi flere og flere, der efterspørger den her form for udvikling, ikke mindst fordi pandemien har tydeliggjort behovet for evnen til at lede transformation”, fortæller Mette Kim Bohnstedt, partner i MøllerBeck.

Personlig udvikling i centrum

Mette Kim Bohnstedt har tidligere designet og faciliteret lederprogrammer i innovation og digitalisering for offentlige topledere i EU, men hun syntes ikke, at indholdet flyttede deltagerne nok.

”Fokus var ærligt talt meget på værktøjer og for lidt på den personlige udvikling. Digitalisering handler jo meget lidt om teknologi og i høj grad om mennesker! Da jeg mødte Jakob og oplevede hans ekspertise inden for både den personlige og den forretningsmæssige transformation, fik jeg øje på nye muligheder for rent faktisk at skabe en varig forandring hos folk”, fortæller Mette Kim Bohnstedt.

Jakob og Mette har brugt det meste af coronanedlukningen på at designe uddannelsen, som skal skabe et bindeled mellem lederens personlige transformation og organisationens transformation og træne lederes grundkompetencer.

Læs mere om lederuddannelsen her og MøllerBecks mini-lederkonference her.

Relateret indhold