DI Service Analyser

Erhvervsvaskeribranchens årsrapport 2019

Med Erhvervsvaskeribranchens Årsrapport 2019 præsenterer DI Service et samlet overblik over de seneste års udvikling i branchens omsætning, beskæftigelse og økonomiske sundhedstilstand. Sammenlignet med andre servicebrancher er erhvervsvaskeribranchen forholdsvis kapital- og ressourceintensiv. Udviklingen i råstofpriserne har derfor temmelig stor betydning for branchen, ligesom vaskeriernes fokus på miljøfremmende adfærd i forhold til for eksempel energi- og vandforbrug har været stigende. Det afspejler sig eksempelvis i branchens frivillige godkendelsesordning, hvor Teknologisk Institut vejleder vaskerierne i at optimere ressourceforbruget. Erhvervsvaskeriernes kunder omfatter både virksomheder i den offentlige og private sektor, hvorfor virksomhederne er afhængige af et privat erhvervsliv i vækst samt viljen til at konkurrenceudsætte opgaver hos offentlige kunder.