De nødvendige investeringer i infrastrukturen
Her knapt tre år efter infrastrukturaftale 2035 blev indgået politisk, er en række af projekterne for alvor ved enten at blive planlagt færdigt eller anlagt.
Infrastrukturaftalen er vigtig for erhvervslivet, da vi har brug for en vished for, at det der er planlagt også bliver realiseret. Denne vished er en del af forudsætningerne for, at virksomhederne tør investere i og planlægge for fremtiden.
Status på projekterne i infrastrukturplanen
Indtil nu er udbygningen af etaper af motorvej E45 i Østjylland, 3. Limfjordsforbindelse, E20 Amagermotorvej, udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing/Herning de største projekter som har en anlægslov besluttet.
Af baneprojekter er den nye bane over Vestfyn, kapacitetsudvidelsen ved Ringsted samt opgradering af Øresundsbanen kommet længst.
I puljerne er der uddelt midler til bedre trafiksikkerhed, cykelpulje, støjbekæmpelse og til bedre trafikal sammenhæng mellem land og by (”Land-og-by puljen”).
Det generelle billede er dog, at de statslige anlægsarbejder bliver dyrere end hidtil forventet. Stigende materialepriser og usikkerhed i markedet, har medført dyrere tilbud, når anlægsprojekterne sendes i udbud. Det kan hurtigt vise sig at blive problematisk for helheden i infrastrukturaftalen, da der vil mangle finansiering til gennemførslen.
CO2-udledninger og mobilitet må ikke bliver hinandens modspillere
Der er en del offentlig debat om CO2-beregninger for infrastrukturaftalens projekter. En opdatering af den bagvedliggende regnemodel, InfraLCA, viser, at især emissionerne forbundet med transport af materialer til byggepladserne tidligere har været underestimeret.
Adgangen til velfungerende infrastruktur er afgørende for, at kunne tiltrække investeringer i Danmark. Udviklingen af infrastruktur er afgørende for den udvikling og velstand, der skal være med til at finansiere den grønne omstilling. Løsningen er derfor ikke at lade være med at bygge infrastruktur, men at stille de rette krav.
Det er f.eks. aktuelt ift. reduktion af CO2-udledning i anlægsfasen, hvor staten kan bidrage yderligere ved bl.a. at stille krav om at sænke CO2-udledningen i anlægsfasen. På den måde kan fremtidens infrastruktur bygges med så lav en klimapåvirkning som mulig.
DI mener, at det er vigtigt, at CO2-beregninger af anlægsfase og driftsfase gennemføres og offentliggøres som en del af projekternes forberedelse. Offentliggørelsen skal samtidig danne grundlag for at hjælpe beslutningstagere og offentligheden til forstå størrelsesordenen på udledningen og herved ændre indholdet i diskussionen i en mere konstruktiv og oplyst retning.
For DI er det vigtigt at understrege, at CO2-udledning ikke er den eneste bundlinje, man politisk eller som samfund skal prioritere eller udvælge efter. Andre hensyn som lokal udvikling, økonomisk udvikling, høj mobilitet, sammenhæng mellem land og by m.fl. skal også indgå i udvælgelsen.
/Anders Rody Hansen, chefkonsulent DI Transport