GettyImages
23.08.22 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

DI lancerer nyt netværk for kulturledere

Nu kan du komme med i nyt netværk for kulturledere og få mulighed for at sætte aftryk på DI’s kulturpolitik og udveksle erfaringer med nogle af Danmarks øvrige kulturelle fyrtårne.

For at styrke arbejdet for kulturerhvervenes interesser, rammevilkår og fortsatte kommercielle og organisatoriske udvikling etablerer DI nu et netværk for ledere af kulturinstitutioner og -virksomheder. Her vil der blandt andet være mulighed for at sætte aftryk på DI’s kulturpolitik og udveksle erfaringer med nogle af Danmarks øvrige kulturelle fyrtårne.

Første møde i netværket

Netværket holder første møde d. 11. oktober på Designmuseum Danmark. Netværket holder fire møder om året, som så vidt muligt afholdes på skift mellem medlemmerne af netværket i de forskellige landsdele. Netværket vil bidrage med ny viden, værktøjer og erfaringsudveksling. Det betyder også, at eksterne oplægsholdere kan være fra andre brancher end kulturerhvervene, herunder fra udlandet.

Inspiration og sparring

Netværket er et inspirations- og sparringsnetværk med krav om fortrolighed. Drøftelserne kan bl.a. igangsættes af eksterne oplæg eller forslag til relevante emner fra netværksgruppen. Der vil altid være mulighed for networking på tværs af kulturområder.

Input til fremtidens kulturpolitik

Netværket skal derudover give input til DIs arbejde med fremtidens kulturpolitik. Et væsentligt omdrejningspunkt for netværket kan eksempelvis være, hvordan DI politisk kan understøtte kulturen fremadrettet, nedbryde hindringer for kulturens udfoldelse og sikre fremtidsorienterede rammevilkår for erhvervet. Evt. med fokus på den stigende kommercialisering og digitalisering af kulturerhvervet.

Katrine Brems Olsen
Skrevet af:

Katrine Brems Olsen

Katrine Brems Olsen

Katrine Brems Olsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3719
  • Mobil +45 5213 2404
  • E-mail kabo@di.dk

Relateret indhold