GettyImages
10.02.23 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Skal du være med i vores HR-netværk?

Som medlem af DI Turisme & Oplevelser har du mulighed for at deltage i vores ’HR-netværk for turisme og attraktioner’ – gratis. Netværket er et relevant, lærerigt og inspirerende forum for dig i turismeerhvervet, som ønsker at styrke dit daglige arbejde med HR.

Vil du være med i et fortroligt og ambitiøst udviklingsrum med HR-Funktionen i fokus?

HR-netværket for turisme og attraktioner har til ambition, at samle turisme- og oplevelseserhvervets aktører på tværs og du vil som medlem kunne sparre med allerede-deltagende repræsentanter fra bl.a. Tivoli, Parken, Legoland, Lalandia og mange flere. Gennem sparring, erfaringsudveksling og spændende oplæg vil du få ny viden med dig hjem, som du efterfølgende kan anvende i dit daglige arbejde med HR.

På møderne i netværket vil du altid opleve enten eksterne oplæg fra relevante organisationer, interne input fra DIs eget arbejde med HR, eller et case-baseret fokus på et af netværkets medlemmer. Netværket drives som et fortroligt forum, hvor deltagerne aktivt byder ind og deler konkrete erfaringer og udfordringer med HR-arbejdet. Dagsordenen vil skifte fra gang til gang alt efter ønske og behov, og vi mødes 3-4 gange årligt. Der vil blandt andet være fokus på personaleforhold, medarbejder- og forretningsudvikling, samt fokus på relevant lovgivning.

Netværket er direkte henvendt til dig der til daglig beskæftiger dig med HR-arbejde. Dette kan både være specifikt som en del af en HR- eller rekrutteringsafdeling men det kan også være for dig der til daglig har fokus på forretningsudvikling, kommunikationsarbejde osv. HR er relevant og trækker tråde til samtlige af virksomhedens afdelinger. Derfor er det ikke afgørende, at din rolle direkte er defineret indenfor emnet.

Astrid Kjelgaard
Skrevet af:

Astrid Kjelgaard

Relateret indhold