CO2-kampagne

Seneste nyheder

I Danmark skal vi nedbringe vores CO2-udledning. Markant. Og sammen. Vi skal være et grønt foregangsland, og virksomhederne skal være med til at vise vejen. Derfor er det så vigtigt, at vi skaber de rigtige forudsætninger for at sætte fuld fart på den grønne omstilling. Her spiller skatter, afgifter, investeringer og incitamenter helt centrale roller.

Vi skal have en høj og ensartet CO2-beskatning. Og vi skal investere i at få alle med i den grønne omstilling.

Læs nedenfor, hvordan DI og danske virksomheder mener, det hele skal skrues sammen, så vi kan gøre Danmark endnu grønnere.

  1. Danmark skal have en grøn skattereform med både CO2-afgift og investeringer i ny teknologi

    En høj og ensartet CO2-beskatning er et afgørende instrument på vejen mod 70 %-målsætningen. DI foreslår, at den danske CO2-afgift følger niveauet for EU’s kvotepris. Lige nu ventes det at medføre en afgift på forventeligt 800 kr. i 2030. CO2-afgiften bør indfases løbende, så samfundet har tid til at omstille sig, herunder virksomhederne, og i fuld respekt for EU’s kvotesystem.

    Men en CO2-afgift kan ikke stå alene.

    Vi skal – som i de hidtidige indgåede klimaaftaler – fortsat have øje for de øvrige værktøjer, der kan bringes i spil for at tilskynde og hjælpe virksomhederne med den nødvendige omstilling, ligesom vi fortsat skal have fokus på udvikling af de teknologier, der kan bringes os det næste stykke mod fuld klimaneutralitet i 2050.

  2. Vi skal have alle virksomheder med i den grønne omstilling – også de energiintensive

    DI bakker fuldt ud op om 70 %-målsætningen og om en høj og ensartet CO2-beskatning som et afgørende instrument på vejen dertil. Men Danmark må ikke gå enegang med en tårnhøj CO2-afgift, som gør det urentabelt eller helt umuliggør det for danske virksomheder at drive forretning her i landet.

    Hvis det bliver for dyrt at producere i Danmark, vil flere virksomheder være tvunget til at lukke helt eller lukke i Danmark og måske flytte til udlandet. Resultatet vil være mistede job, økonomiske tab – og ikke mindst at virksomhedernes CO2-udledning bare flytter til udlandet, hvor CO2-afgiften er lavere.

    Så taber både klimaet, virksomhederne og danskerne.

    Vi skal i stedet sikre, at alle er med på vognen – også de mest energiintensive. Det gør vi ved at indfase en CO2-afgift løbende, ved at respektere EU’s kvotesystem og ved at vi som samfund investerer i den nye teknologi, som bliver afgørende for at nå i mål med vores ambitiøse klimamålsætninger. Det danske vindmølle-eventyr blev til gennem privat-offentligt samarbejde. Det er en model, der virker.

  3. Danske virksomheder skal kunne konkurrere og kunne gå forrest i den grønne omstilling

    Hvis vi griber den grønne omstilling rigtigt an, kan den grønne omstilling gavne både klimaet og Danmark. Så klima og vækst går hånd i hånd.

    I den forbindelse er det afgørende, at de omkostninger, som en høj CO2-afgift vil medføre, ikke samlet set gør virksomheder i Danmark mindre konkurrencedygtige. Derfor skal virksomheder, som opnår en øget udgift til CO2-afgifter, så vidt muligt have en tilsvarende kompensation f.eks. i form af lavere energiafgifter, således at deres samlede regning ikke bliver større. På den måde vil vi kunne lykkes med at omstille – og ikke lukke – virksomhederne.

    Danmark skal være et grønt foregangsland. Det kræver, at danske virksomheder går forrest i omstillingen. Og det kræver et tæt offentligt-privat samarbejde. Derfor skal vi i Danmark investere i at udvikle nye metoder, der kan gøre energiintensive produktioner, som i dag ikke har alternativer til fossile brændsler, mere klimavenlige. Disse investeringer skal staten være med i.

  4. En CO2-afgift skal udformes, så virksomheder inden for og uden for EU’s kvotesystem betaler det samme per ton

    Alle sektorer i Danmark skal bidrage til klimaomstillingen. Men det er ikke alle sektorer, der har de samme forudsætninger for at sænke deres CO2-udledning. Nogle sektorer har processer, der kræver store mængder energi – mens f.eks. landbrugets udledninger bl.a. kommer fra biologiske processer og ikke selve energiforbruget. Her er der brug for andre tiltag eller nye teknikker.

    Uanset hvad er det afgørende, at danske virksomheder ikke betaler forskellige enhedspriser for deres CO2-udledninger – og at ingen virksomheder dobbeltbeskattes. Den bedste måde at undgå dette er at lade den danske CO2-afgift følge EU’s kvotepris – og ikke pålægge de virksomheder, der allerede i dag betaler for deres CO2-ledninger gennem kvotesystemet, yderligere CO2-afgift.

    I dag er ca. 350 danske virksomheder inden for energisektoren, industrien og luftfarten omfattet af EU’s CO2-kvoter. Prisen for at udlede 1 ton CO2 er steget markant de seneste år og udgør nu 650 kr. Og prisen forventes at fortsætte sin stigning op mod mindst 800 kr. i 2030.

    Hvis vi sikrer, at alle virksomheder betaler den samme enhedspris, og ikke dobbeltbeskattes, sætter vi på én gang skub i den grønne omstilling og sikrer gode og lige konkurrencevilkår.

    Nogle af de virksomheder, der er omfattet af EU’s CO2-kvoter – både i Danmark og resten er EU – får dækket en del af deres udledninger af et bundfradrag. Det gør de, fordi man på europæisk niveau har vurderet, at de er blandt nogle af de brancher, hvor der er særlig stor risiko for, at udledningerne flytter ud af EU, hvis deres afgifter bliver væsentligt højere end deres konkurrenter uden for EU. Hele logikken er, at det ikke giver mening bare at flytte udledninger til andre lande. Så er klimaet lige vidt. I stedet gives et bundfradrag pba. et benchmark, hvor virksomhederne får dækket den andel, der svarer til udledningerne fra de mindst udledende inden for branchen. Dvs. at der er et incitament til at være blandt de grønneste inden for hver branche. De virksomheder har desuden stadig et incitament til at sænke deres CO2-udledninger trods dette bundfradrag, der består af nogle tildelte kvoter, da de ved at sænke deres CO2-udledninger kan sælge kvoterne i stedet for at annullere dem.

Se og hør DI’s klimapolitiske chef, Anne Højer Simonsen, udlægge nogle vigtige pointer fra DI’s klimapolitik.

Anne Højer Simonsen

Anne Højer Simonsen

Vicedirektør