1,3 tusind milliarder dollar om året er mange penge. Men der skal i gennemsnit 8,6 tusind milliarder dollar til - hvert år frem til 2030, hvis finansieringen af klodens klimaomstilling skal nå i mål som planlagt. I danske kroner svarer det til et efterslæb på 50.000 milliarder.  

Det viser en ny analyse fra DI baseret på tal fra Climate Policy Initiative (CPI), som lægges frem forud for topmødet COP29, der løber af stablen til november.

De manglende milliarder understreger den primære udfordring for at nå Parisaftalens temperaturmål. Og Danmark har stadig en vej at gå i den henseende.

Marts var på globalt plan den 10. måned i træk til at sætte temperaturrekord, og behovet for klimahandling har derfor aldrig været mere presserende. Vejen til klimahandling går i høj grad gennem klimafinansiering - alligevel halter verden efter, når det gælder om at mobilisere den nødvendige klimafinansiering.

- Analysens konklusioner viser med alt tydelighed, at vi er langt bagud i forhold til at mobilisere den nødvendige globale klimafinansiering. Det er godt nyt, at der i 2022 blev mobiliseret det dobbelte i global klimafinansiering sammenlignet med året før, men vi skal langt højere op, og der skal accelereres nu, siger klimapolitisk chef i Dansk Industri, Anne Højer Simonsen.

Ifølge tallene fra CPI vil der gennemsnitligt være behov for 8,6 tusind milliarder dollar årligt frem til 2030 for at nå Parisaftalens temperaturmål - en betydelig stigning i forhold til de nuværende finansieringsstrømme, der ligger på omkring 1,3 tusind milliarder dollar årligt.

Dette står i skarp kontrast til de 7 tusind milliarder dollar, der i 2022 blev givet i subsidier til den fossile industri. Skuden skal vendes, og finansieringen skal i højere grad rettes mod reduktioner i drivhusgasudledninger og klimatilpasning. Der vil være behov for mere af både offentlig og privatklimafinansiering, og at klimafinansieringen spredes bredere geografisk og over flere teknologier.

Øgede investeringer i lavt tempo

Det er dog ikke alt sammen dårligt nyt, for klimafinansiering har faktisk været støt stigende de seneste år. Fra 2019/2020 til 2021/2022 blev den globale klimafinansiering fordoblet, og i samme periode stod private aktører for 49 pct. af alt klimafinansiering.

Problemet er, at det ikke går stærkt nok, og at klimafinansiering stadig er geografisk koncentreret i det globale nord og Kina. Under coronakrisen blev der vist en evne til at rykke hurtigt, og det kan vi lære af, påpeger Anne Højer Simonsen. Ifølge IMF-estimater lykkedes det således i 2020 at rejse 11,7 tusind milliarder dollar i nødøkonomiske foranstaltninger.

DI: Sådan kan vi nå målet

DI har et forslag til, hvordan vi kan øge investeringerne til det nødvendige niveau og sikre mere privat klimafinansiering.

Der skal sættes effektive rammer, som bedst muligt kan understøtte den langsigtede private klimafinansiering. Risikoafdækning og en udbygget infrastruktur kan understøtte den private klimafinansiering ved at øge investorsikkerheden for virksomheder.

Det gælder i høj grad også herhjemme, hvor danske virksomheder står på spring for at styrke deres grønne portefølje og udvikle og udbyde de grønne løsninger, som verden har brug for. Danmark har allerede kastet sig ind i kampen om at mobilisere mere klimafinansiering, hvor vi ser øgede grønne investeringer fra både den offentlige og private sektor.

-  Der er store muligheder i dette for Danmark og for de danske virksomheder, som står klar til at levere de grønne løsninger, som verden efterspørger. Der skal investeres i nye områder og teknologier, som danske virksomheder er verdensmestre i at udvikle og udbyde, siger klimapolitisk chef i Dansk Industri, Anne Højer Simonsen.

Toptema til Cop29

Til november 2024 løber COP29 af stablen i Baku, Aserbajdsjan, hvor klimafinansiering bliver det helt store tema. Det er her, at de internationale rammer for klimafinansiering skal diskuteres og fastlægges, så pengene kan flyde til de områder, hvor de er mest nødvendige.

Det gælder ikke mindst i det globale syd, hvor massive investeringer er nødvendige til at sikre en retfærdig grøn omstilling, klimatilpasningsløsninger, tab og skader og bevaring af naturen.

DI's analyse viser, at det globale nord først i 2023 leverede på de USD 100 milliarder årligt i klimabistand til det globale syd, der blev lovet allerede ved COP15 i København i 2009. Tilliden skal derfor opbygges, så alle verdens lande kan arbejde sammen mod at styrke den globale klimaindsats.

- Ved COP28 sidste år blev verdens lande enige om at omstille sig væk fra fossile brændsler, tredoble vedvarende energi, fordoble energieffektivitet og øge klimafinansiering. Aftaleteksten repræsenterer et skridt i den rigtige retning mod at mobilisere investeringer væk fra fossile brændsler og over i det grønne, blandt andet til mere vedvarende energi. Men der skal tages mange lange skridt i den rigtige retning, for at vi kan indfri Parisaftalens mål, og de lande, der kan, bliver nødt til at tage endnu længere skridt, siger klimapolitisk chef i Dansk Industri, Anne Højer Simonsen.

Det er vigtigt at handle hurtigt og effektivt for at sikre tilstrækkelig finansiering til klimaomstillingen. For selvom 8,6 tusind milliarder dollar er mange penge, så vil det blive endnu dyrere ikke at handle.

Læs også: Klimaomstilling skal speedes op