DI: En markant hurtigere grøn omstilling er den eneste vej til klimamålene
Klimarådet peger i en ny statusrapport på, at Danmark er rykket tættere på at opfylde sine klimamål for 2025, men at der stadig mangler at blive anvist en vej til 2030-klimamålet. Ligesom Klimarådet efterlyser DI svar på, hvordan vi i praksis når i mål i tide.
For første gang i Klimarådets historie mener Danmarks klimavagthund, at det er sandsynligt, at Danmark kan opfylde klimamålet for 2025. Det sker, efter nye beregninger viser, at lavbundsjordene udleder mindre CO2 end hidtil antaget. Vi er samtidig rykket tættere på at kunne indfri 2030-klimamålet, men vejen derhen er omgivet af store usikkerheder. Ifølge Klimarådet skal der være fuldt fokus på implementering af grønne løsninger nu. Det er landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, enig i.
- Vi har helt utroligt travlt, hvis vi skal nå at indfri vores klimamål i 2030, og lige nu er den eneste vej til at nå en 70 pct. CO2-reduktion, at vi får sat sving i implementeringen af grønne løsninger og teknologier, som tusindvis af danske virksomheder kan levere. Det gælder vedvarende energi, energieffektivisering, biogas, og CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse, siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI, og fortsætter:
- Der skal tempo på den grønne omstilling. Det gælder både i de danske hjem, i den offentlige sektor og i virksomhederne. Der er truffet mange gode og vigtige klimapolitiske beslutninger, men de har endnu ikke helt haft den store effekt. Og hvis det ikke bare skal blive ved snakken, skal de meget snart implementeres.
Derudover mener Klimarådet, at man bør overveje at øge CO2-afgiften for industrien, som blev vedtaget for et par år siden, inden den overhovedet er trådt i kraft. DI finder det problematisk, at der bliver sået tvivl om den vigtige aftale om CO2-afgiften for industrien, da den ikke er udmøntet endnu.
- Vi kommer aldrig til at se effekterne af klimapolitiske aftaler, hvis de med jævne mellemrum skal ændres. Virksomhederne, der rent faktisk skal levere på den grønne omstilling, har brug for forudsigelighed og klare rammevilkår, så de med mere ro i maven kan foretage de nødvendige store, langsigtede investeringer. Det synes jeg lige, at vi skal give dem ro til, Anne Højer Simonsen.
Regeringen har planer om at indfri 2030-målet ved at indføre en klimaafgift på landbruget, der ikke må forringe erhvervets konkurrenceevne. Det mener Klimarådet bliver meget vanskeligt, og DI deler den bekymring, men mener samtidig, at den kan afhjælpes ved at fokusere på teknologi.
- Lige om lidt begynder forhandlingerne om en klimaafgift på landbruget, som DI er en del af. Det giver god mening at pålægge landbruget en klimaafgift, ligesom man har gjort i mange andre erhverv. Men en afgift alene er ikke nok til at omstille landbruget. Der er brug for at investere i teknologi, og hvis vi kommer på forkant i forhold til eksempelvis pyrolyse, så kan vi på sigt få et konkurrencedygtigt landbrug, siger Anne Højer Simonsen.
I klimakampen står Danmarks langsigtede klimaforpligtelser – både herhjemme og i EU – også helt centralt. Europa Kommissionen estimerer, at for at nå de anbefalede 90 pct. CO2-reduktion i 2040, skal der fanges mindst 280 mio. tons CO2 årligt i 2040 og mindst 450 millioner tons årligt i 2050. Den danske undergrund er særligt egnet til lagring af CO2, og det skal vi udnytte.
- Når vi taler om grøn omstilling og klimakamp, så mener jeg, at vi i Danmark simpelthen har overset det kæmpe potentiale, der er i CO2-fangst og -lagring også kaldet CCUS. Teknologien får ikke meget opmærksomhed i den offentlige debat, og det er skævt, når det er afgørende for, at vi kan blive klimaneutrale, siger Anne Højer Simonsen.