16.08.19 ATL Nyheder

Sådan sikrer du medarbejderne den rigtige efteruddannelse

En ny hjemmeside gør det lettere at planlægge medarbejdernes efteruddannelse. Når man logger ind, får man et fuldt overblik over tidligere kurser og et forslag om relevant efteruddannelse inden for medarbejderens fagområde. Hjemmesiden er lanceret af PensionDanmark og er til glæde for ATL’s medlemsvirksomheder, der indbetaler til HTSK-fonden.

På den nye hjemmeside kan I som virksomhed få et samlet overblik over medarbejdernes muligheder for kurser og efteruddannelse. Det sker med udgangspunkt i, hvad fondene giver tilskud til. 

Medarbejderen skal give samtykke til at dele oplysningerne, så I sammen kan planlægge efteruddannelse med udgangspunkt i de støttemulighederne, som HTSK-fonden giver. Som virksomhed kan I dermed sikre, at efteruddannelsen både matcher virksomhedens behov og er målrettet den enkeltes kompetencer.

Det er muligt at lave en uddannelsesplan med medarbejderen, så I sammen planlægger, hvilke kurser der er relevante. Det sikrer også, at I opnår alle de tilskud, som I som har krav på.

Sådan gør du:

Du finder hjemmesiden på www.pension.dk/virksomhed under ”Uddannelse”.

HTSK-fonden administreres af PensionDanmark og yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse.

Det er virksomheden, der på vegne af medarbejderne, søger om tilskud til kurser. Tilskud søges også direkte på www.pension.dk/virksomhed under ”Uddannelse”. Her er der også en liste over samtlige kurser, virksomheder kan søge tilskud til, samt information om satserne på tilskuddet. 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp med ansøgning om tilskud, kan du kontakte PensionDanmarks virksomhedsrådgivning på 70 12 13 42 alle hverdage kl. 8-21.