Foto: ColourBox

02.03.20 ATL Nyheder

Informationsmøder om den nye overenskomst

Der er mange vigtige detaljer i den nye Transport- og Logistikoverenskomst, der blev indgået mellem ATL/DI og 3F Transport den 26. februar. Det er regler og aftaler, der har betydning for ATL’s medlemmer. Derfor bliver der holdt en række informationsmøder rundt om i landet, hvor man kan få viden om de mest centrale nyheder i overenskomsten.

I alle overenskomster er der plads til at bevæge sig inden for rammerne. Men udfordringen for den enkelte virksomhed er at gennemskue, hvor mulighederne er. På møderne vil ATL fortælle om de nye muligheder i overenskomsten - herunder lønsatser, nye muligheder for uddannelse, bedre muligheder for lokalløn og meget mere.

Møderne er åbne for alle vognmænd og ledelsesrepræsentanter, som arbejder med vejgodstransport. Man behøver altså ikke at være medlem af DI og ATL for at deltage i møderne. 

Meld dig til overenskomstmøderne allerede i dag.

Tirsdag den 24. marts kl. 15.00 – 18.00

Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart

Mandag den 30. marts 15.00 – 18.00

Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup

Torsdag den 2. april kl. 15.00 – 18.00

Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C

Tilmeld dig her

Læs mere om den nye overenskomst her