Fotokredit: Bilbranchen

14.09.23 DI Bilbranchen Nyheder

ESG-webinar kridtede banen op for bilforhandlerne

Hele 96 medlemmer kiggede med, da vi dykkede ned i de kommende ESG-krav. Du finder webinaret og præsentationen her.

Fra 2024  gælder de nye ESG-krav (Environment, Social og Governance) for børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte. Fra regnskabsåret 2025 gælder det for virksomheder i regnskabsklasse C-stor, der opfylder to ud af tre kriterier. Alle andre virksomheder kan forvente at blive indirekte ramt af kravene.

Bilbranchen og DIs fagfolk på området havde derfor inviteret medlemmerne til webinar, der gav et overblik over, hvad ESG helt konkret er, hvad kravene indebærer, og hvad kravene kan komme til at betyde for deres virksomhed. Slutteligt gennemgik vi på webinaret, hvordan medlemmerne allerede nu kan få hjælp og søge rådgivning til ESG-arbejdet via DI-medlemskabet.

Du finder webinaret og præsentationen her

ESG for bilforhandlere

I gang med næste skridt
Næste skridt i Bilbranchens arbejde med at klæde medlemmerne på til at kunne indrapportere deres ESG-indsatser er at få identificeret de steder, hvor der kan findes synergier og generelle eksempler på bilbrancheniveau.

Sammen med underdirektør Mette Gyde Møllers, team vil vi hen over efteråret først og fremmest arbejde hen imod at få klarlagt og skitseret:

  • De datapunkter, som ofte er de mest væsentlige for en bilforhandler at kunne indrapportere.
  • Hvor vi på brancheniveau ser et sammenfald i muligheder, risici og påvirkninger.
  • Hvad kravene ofte er i forhold til beskrivelse af bæredygtighedspolitikker og strategier.
  • Udarbejde en caseliste, der viser konkrete eksempler på rapportering af svære datapunkter (f.eks. geografi/værdikæde).

Husk allerede nu at gå på opdagelse i de tilbud, som DI har på hylden inden for bæredygtighed - heraf viden, webinarer, kurser, rådgivning og hjælp til ESG-rapporteringskravene.

Du finder siden her

Bæredygtighed og rapportering
Claus Dahlbom Hansen

Claus Dahlbom Hansen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3334
  • Mobil +45 2051 3733
  • E-mail cldh@di.dk

Relateret indhold