24.04.24 DI Bilbranchen Nyheder

Sammen om det digitale

Siden Wayke blev stiftet i Sverige og Drive blev stiftet i Norge har mange ting forandret sig, når vores nordiske venner køber biler online. Udvidet digital handel, AI-annoncer og live-shopping er nu en del af oplevelsen. På DI Bilbranchens årsdag får du den spændende fortælling om selskabernes tilbliven og ambitionerne bag.

For otte år siden besluttede de svenske bilforhandlere med MRF (motorbranchens landsforbund) i spidsen, at de ville udfordre markedet for digtial handel med biler. Stemningen var dengang, at der manglede dialog med branchen i en tid, hvor branchens behov for digital udvikling var stigende.

Med Wayke.se ville branchen genvinde kontrollen over noget helt afgørende – nemlig egne data og dermed muligheden for at møde forbrugerne i den ændrede kunderejse, når de skifter bil.

- Værdien af ​​at have kontrol over sine egne data kan ikke overvurderes, det er allerede ekstremt vigtigt og vil være helt afgørende i fremtiden. AI bliver aldrig bedre end de data, den er baseret på. Det har kostet mange kræfter og økonomiske midler, men vi er lykkedes med at skabe en digital platform i verdensklasse, siger Martin Fransson, der har været administrerende direktør for Wayke siden starten.

Waykes platform hjælper bilvirksomheden gennem hele håndteringen i bilsalget - lige fra at træffe beslutninger om, hvilke biler, der skal købes ind, til, hvordan bilerne sælges. Når bilvirksomheden kan skræddersy sine egne processer, så annonceringen bliver mest muligt effektiv, spares der både tid og penge.

Blandt Waykes kunder finder man alt fra den lille lokale bilforhandler til sveriges største kæder. Wayke vokser støt med omkring 20 procent om året, og derfor lancerde man sidste år den norske pendant, Drive.no, som er baseret på Waykes platform, og her er mere end halvdelen af ​​de autoriserede bilforhandlere allerede kommet med.

Men Wayke i Sverige og Drive i Norge kan meget vel kun være begyndelsen, ifølge Martin Fransson.

- Vi bruger den nyeste teknologi til at sikre hele forretningen for en bilforhandler. Det er vigtigt at inddrage hele bilforhandlerens økosystem for at skabe en sund forretning. Vi har identificeret, at der er mange markeder, der har brug for det. Mange lande har digitale markeder for bilhandel, der har høje omkostninger for kunderne, mens markedet mangler innovationsincitamenter. Her kan Waykes platform komme ind og være en konkret løsning.

Claus Dahlbom Hansen

Claus Dahlbom Hansen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3334
  • Mobil +45 2051 3733
  • E-mail cldh@di.dk

Relateret indhold