06.05.24 DI Bilbranchen Nyheder

Forstå den kinesiske mobilitetsrevolution

Den mangeårige satsning på elbiler i Kina har allerede ændret det danske billandskab. Modsat for få år siden, så er mange danske bilvirksomheder i dag blevet forhandlere af kinesiske person-, vare- og lastbiler eller busser. På årsdagen stiller Bill Russo skarpt på betydningen af de kinesiske bilmærker både nu og i de kommende år.

De kinesiske mærkers ankomst til Danmark har forandret bilmarkedet herhjemme, og udviklingen vil med al sandsynlighed forsætte i de kommende år. DI Bilbranchen har sammen med 14 medlemmer netop været i Shanghai og Beijing for med selvsyn at opleve udviklingen – og ét af turens indslag var et oplæg fra den international anerkendte mobilitetsekspert Bill Russo, som også kommer på DI Bilbranchens årsdag. 

Bill Russo er grundlægger og administrerende direktør for Automobility Limited med base i Shanghai, og Bill vil på årsdagen dele ud af sit indgående kendskab til de kinesiske producenter, deres historie og om den intense konkurrence og udskilningsløb, som pt. foregår på det indre kinesiske marked. Bill går på årsdagen også i dybden med deres de kinesiske mærkers styrker og svagheder og vil give os sin vurdering af, hvilken betydning de kinesiske mærker har på det europæiske bilmarked i den kommende tid.

Bill har over 40 års erfaring i bilindustrien, heraf 15 år som leder af Chrysler i Kina. De sidste tyve år har han været bosiddende i Kina.

Vi glæder os til at byde velkommen til Bill Russo.

Claus Dahlbom Hansen

Claus Dahlbom Hansen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3334
  • Mobil +45 2051 3733
  • E-mail cldh@di.dk

Relateret indhold