Lækre æstetiske løsninger med betonbelægning
Betonsten og betonfliser er danskernes foretrukne valg til indkørsler, terrasser og havestier. Betonbelægninger giver stor frihed til et individuelt æstetisk udtryk tilpasset det rum, som betonen skal placeres i. Samtidig er beton en økonomisk attraktiv løsning, som holder i rigtig mange år.

Fliser er altid et godt valg til terrasser, indkørsler, stier og lignende. Fliser har et roligt og enkelt udtryk, som passer til de fleste boligtyper, lige fra det moderne typehus til murermestervillaen.
Foto: IBF
Strukturflisen passer fint til huset, hvor der ønskes en terrasse med middelhavsstemning - men er også ideel til det traditionelle danske hus. Kan fint anvendes som en forlængelse af stuen, da den giver en varm og hyggelig atmosfære.
Fliserne har en tæt overflade med en smuk prægning.
Betonsten og betonfliser findes i et rigt udbud af farver, former og overflader. Derfor er beton et populært produkt til terrasser og indkørsler ved både nybyggeri og ældre huse, fordi det giver mange muligheder for at vælge en æstetisk løsning, som underbygger husets udtryk og arkitektur.
De mest anvendte farver af betonsten og betonfliser er – ud over betongrå – sort, hvid, rød, brun og gul i forskellige nuancer og som farvemix. Og produkterne findes i alle tænkelige former og størrelser. Kun fantasien sætter grænser!
Betonbelægninger findes også med mange forskellige former for overfladebehandling, eksempelvis frilagte sten, slebet overflade eller kugleblæst overflade. En anden meget populær efterbehandling af stenene er ’rumbling’, hvor stenene efterbehandles, så de får et mere rustikt udseende.