Værd at vide om mineraluld

Varmebesparelser gør den grønne omstilling billigere

Danmark har sat sig et klimaambitiøst mål om 70% reduktion i 2030 sammenlignet med 1990. Der er de seneste årtier sket store omlægninger i Danmarks energiforsyning – vi er gået væk fra olie og kul og i retning mod mere vedvarende energi. Derfor er udledningen af CO₂ fra opvarmningen af vores bygninger ikke så høj som tidligere, om end den stadig står for ca. 20% af Danmarks samlede udledning.

Selvom det ikke nødvendigvis giver så store CO₂ besparelser som tidligere, er der stadig rigtigt god grund til at nedbringe energiforbruget i bygninger. Det sparer nemlig udbygning med vedvarende energi, hvis energiforbruget, som skal dækkes med sol, vind og biomasse m.m., ikke er så højt. Så vi skal fortsat spare energi, så længe det er billigere end at investere i energiforsyningen. Analyser viser, at det er billigere at nedbringe varmeforbruget med 10% frem til 2030 fremfor at skulle øge forsyningen med vedvarende energi.

Danmark kan spare 30% af energien til opvarmning frem til 2050

Danske bygninger lægger fortsat beslag på 40% af Danmarks energiforbrug. Opvarmning står for 30%. Så der er al mulig grund til at sikre god isolering af nye bygninger og efterisolering af de eksisterende, hvoraf størstedelen er fra før der kom stort fokus på energibesparelser. 

Energiregnskabet for mineraluld

Mineraluld fremstilles ved høje temperaturer, da det er naturens egne materialer, som sten og sand, der smeltes og omdannes til isolering med de unikke egenskaber, som mineraluld har: ubrændbart, uorganisk og dermed modstandsdygtig overfor råd og svamp, samt markedets længste, dokumenterede holdbarhed. Disse egenskaber giver vedvarende energibesparelser, og derfor sparer isoleringen mere end 100 gange den energi, som er brugt til fremstillingen af den.

Bæredygtighed skal vurderes ud fra tre dimensioner – den miljømæssige, den sociale og den   økonomiske. Der findes ikke en standard, som kan måle produkters bæredygtighed, men der findes standard for bæredygtigt byggeri. Den indeholder netop alle tre dimensioner. I Danmark er en enig byggebranche blevet enige om, at certificeringsordningen DGNB er det bedste redskab til at måle graden af bæredygtighed i det byggede miljø. Derudover har der siden 2020 været en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet. Mineraluld anvendes både i DGNB certificeret byggeri og i bygninger, der opfylder den frivillige bæredygtighedsklasse.

Miljøpåvirkningerne set over hele bygningens livscyklus er et centralt element i bæredygtigt byggeri. Byggematerialer indvirker på den samlede livscyklusberegning, og dokumenteres i en miljødeklaration – EPD.

Det er vigtigt, at alle tre faser er med i vurderingen af produktet for at give det korrekte regnestykke for miljøpåvirkningen. Det gælder ikke mindst for isoleringsprodukter af træfiber og papir, som afgiver CO₂, når de nedbrydes. Når alle livscyklusfaser for isoleringsprodukter tages med i beregningen, er der ikke så stor forskel til mineraluld. I takt med den igangværende omstilling af  produktionen af mineraluld vil denne forskel mindskes yderligere i de kommende år.

Mineraluld er formentlig den bedst undersøgte byggevare. På grundlag af årtiers videnskabelige studier af over 40.000 personer, som havde arbejdet med mineraluld konkluderede WHO’s cancereksperter i 2001, at der ikke er videnskabeligt grundlag for at klassificere mineraluld som muligt kræftfremkaldende. Mineraluld blev efter evalueringen placeret i den bedst mulige gruppe: Gruppe 3 - ’Ikke klassificérbart med hensyn til kræftfremkaldende egenskaber hos mennesker’.

Vi har tillid til videnskaben, og mener på denne baggrund, at det er sikkert at fremstille og anvende og behandle mineraluld, både ved nybyggeri og renovering.  

Der er desværre ikke overensstemmelse mellem WHO’s klassifikation og den klassifikation, som EU besluttede i 1997. Det betyder, at EU klassificerer mineraluld fremstillet før 1997 som muligt kræftfremkaldende. Det medfører videre, at affaldsbekendtgørelsen i Danmark indplacerer mineraluld fra før 1997 i kategorien ’farligt affald’

Der er endnu ikke sket en revurdering af gammel mineraluld i EU.

Mineraluld fremstillet efter 1997 er ikke klassificeret i EU som muligt kræftfremkaldende.

Derfor skelnes der i danske arbejdsmiljøregler mellem ny og gammel mineraluld. Forskellen er fibrenes såkaldte bioopløselighed. For begge typer mineraluld gælder, at de fibre, som måtte blive inhaleret og komme ned i lungerne, opløses af kroppens egne væsker og derefter udskilles. Ligesom det sker med alle andre små-partikler, vi løbende indånder. Fibrene i den nye isolering opløses hurtigere end i den gamle.

Mineraluldindustrien Brancheråd har udarbejdet en nem og overskuelig quick guide samt en mere omfattende guide til montering og nedrivning af mineraluld.

Find quick guiden her

Find den fulde guide her