Teknologisk Institut fastslår op til 30 års længere levetid på eternittage
Teknologisk Institut har testet eternitbølgeplader med og uden beskyttende malingslag og konklusionen er klar. Fugt kan trænge ind i pladerne uden maling og det skaber sammen med frost-tø påvirkning revner i pladerne og et nedbrudt tag. Eternittage der med maling holdes ved lige kan holde i op til 30 år længere.
Ved at malebehandle eternitbølgeplader kan man som husejer markant forlænge tagpladers levetid og beskytte dem mod fugtskader. Det har mange fagfolk vidst i årevis. Nu er denne viden bekræftet af en ny rapport, der viser, at tagmaling kan bidrage til, at husejere bedre kan vedligeholde deres tag effektivt. Rapporten ”Analyse af eternitbølgeplader - Tilstandsvurdering ved tyndslibsanalyse” er udarbejdet af Teknologisk Institut.
Læs pressemeddelelse her