Danske vandløsninger som global rollemodel
Demonstration og innovation i storskala af danske vandløsninger er afgørende for vandsektoren
Med det formål at de danske virksomheder kan fastholde deres styrkeposition og forblive attraktive overfor udenlandske kunder, skal virksomheder i højere grad kunne teste og demonstrere deres løsninger på storskala niveau. Derfor arbejder DI Vand for, at der etableres storskalaprojekter og innovationscentre, hvortil omverdenen kan få mulighed for at opleve dansk vandteknologi på tætteste hold.
Der arbejdes konkret videre med at indfri dette gennem involvering og opbakning til forsknings- og innovationsindsatsen Water Valley Denmark, som har til formål at understøtte storskala vandprojekter, innovation og teknologiudvikling. DI Vand sidder med i bestyrelsen for Water Valley Denmark og vil kunne bidrage med indsigt ift. politik, rammevilkår og eksport.
Derfor understøtter DI Vand arbejdet med:
- Etablering af stor-skala innovations- og demonstrationsprojekter med digitalisering som omdrejningspunkt
- Aktivt ejer- og partnerskab af Water Valley Denmark
- Flere offentlige forsknings- og udviklingsmidler til vandområdet