Eksport af byggematerialer stiger som følge af høj byggeaktivitet i nabolande

Den samlede byggevareeksport steg med 14,3 pct. i 2021. Det er en markant stigning, som skal ses i lyset af, at byggeaktiviteten i vores store samhandelslande er kommet tilbage på niveauet fra før corona. Især Storbritannien har haft en høj vækst i byggeaktiviteten i 2021, hvor investeringerne i byggeri og anlæg steg med 9,5 pct.

Eksporten af byggematerialer udgjorde 5,4 pct. af Danmarks samlede vareeksport i 2021. Hovedparten af byggematerialerne eksporteres til vores nabolande, Tyskland, Sverige, Storbritannien og Norge. Men der eksporteres byggematerialer både til lande inden og uden for EU.

Eksporten af byggematerialer til Storbritannien steg med 24,8 pct. i 2021 i forhold til 2020. At eksporten af byggevarer til Storbritannien stiger på trods af Brexit er meget positivt. Storbritannien var i 2021 Danmarks tredjestørste eksportmarked for byggematerialer, kun overgået af Tyskland og Sverige.

Tysklands import af danske byggematerialer steg med 6,7 pct. i 2021. Svenskerne importerede også lidt flere byggevarer fra Danmark i 2021. Eksporten af byggevarer til Sverige steg med 9,7 pct. i 2021.

Eksporten af byggematerialer er steget stort set til alle samhandelslande. Noget af stigningen kan også forklares ved ekstraordinært store prisstigninger på mange råvarer. I løbet af 2021 er priserne på byggematerialer steget betydeligt, som følge af blandt andet globale forsyningsproblemer og stor efterspørgsel. Fx er jern- og stål-konstruktioner en af de store byggeeksportvarer, og prisen på jern og stål er steget med cirka 50 pct på et år. De store prisstigninger på de anvendte råvarer slår igennem på de endelige salgspriser og påvirker eksportværdien (opgjort i løbende priser).

Udviklingen i byggevareeksporten i de kommende år hænger tæt sammen med udviklingen i byggeaktiviteten på vores vigtigste eksportmarkeder. Og prognoserne tyder på, at aktiviteten i byggebranchen er kommet hurtigt tilbage på førkriseniveauet hos de vigtige samarbejdslande. Ser man på udsigterne for byggeaktiviteten i Eurozonen og Storbritannien, forventes der en betydelig vækst i bygge- og anlægsaktiviteten. Særlig husholdningernes opsparinger ventes at blive brugt på boligprojekter. I Euroområdet ventes bygge- og anlægsinvesteringerne at stige med 4,3 pct. i 2022 og 3,6 pct. i 2023, jf. nedenstående figur.

Storbritannien var et af de lande, der blev hårdt ramt af coronakrisen, men det ser ud til, at de allerede er ved at indhente den tabte aktivitet. I år ventes en vækst i bygge- og anlægsinvesteringer på 7,6 pct. og i 2023 en vækst på 2,5 pct. Sverige har også gode vækst-udsigter. Væksten i bygge-og anlægsinvesteringer ventes at blive på 4,4 pct. i 2022 og 2,3 pct. i 2023. Også i Tyskland og USA er der udsigt til vækst i bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år, dog i mere moderat tempo. I Tyskland ventes bygge- og anlægsinvesteringer at stige med ca. 2,4 pct. i 2022 og 2,2 pct. i 2023. I USA ventes de at vokse med 1,7 pct. i år og 2,3 pct. i 2023.

Disse skøn er lavet før Ruslands invasion af Ukraine, og derfor vil prognoserne blive betydeligt påvirket af krigen. Forsyningsproblemer både inden for energi og råvareområdet vil blive forstærket af som konsekvens af krigen. Og det vil påvirke både produktionen af byggematerialer og bygge-og anlægsbranchens aktivitet i hele EU.