Analyser

Ventetiden på byggesagsbehandling bliver ved med at stige

I 2021 blev der behandlet i alt 42.809 byggesager i landets kommuner, hvilket svarer til en stigning på ca. 12 pct. i forhold til 2020. Det høje aktivitetsniveau er dog også smittet af på den gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid, der er steget fra 52 dage i 2020 til 63 dage i 2021.

Landets kommuner bruger i gennemsnit 63 dage på at behandle en byggesag, når alle relevante oplysninger er modtaget. Der er dog store regionale forskelle på, hvor lang tid det tager kommunerne at behandle en byggesag. I Hovedstadsområdet og Nordsjælland bruger kommunerne længst tid på at behandle en byggesag. Her tager det i gennemsnit henholdsvis ca. 3,5 og 2,5 måneder, mens det i Sydjylland samt i Midt- og Vestjylland tager lidt over en måned at få behandlet en byggesag.

Anm.: Der er foretaget et vægtet gennemsnit af sagsbehandlingstiderne.

Kilde: KL og DI

Der er endnu større forskel fra kommune til kommune på, hvor hurtigt en virksomhed eller borger kan få svar på en byggesag. F.eks. tager det i gennemsnit seks dage at få behandlet en byggesag i Odder Kommune, mens Københavns Kommune i gennemsnit bruger ca. 158 dage, jf. nedenstående figur. Det svarer til en forskel på ca. fem måneder i ventetiden mellem den hur-tigste og den langsommeste kommune.

Kilde: KL og DI

Kun fem kommuner har en gennemsnitlig byggesagsbehandlingstid på mindre end 15 dage. Det gælder Odder Kommune, Vallensbæk Kommune, Vejen Kommune, Faxe Kommune og Haderslev Kommune. I 2020 var der kun tre kommuner, der havde en ventetid, der var mindre end 15 dage, så det er en forbedring. Men på den anden side er der mange kommuner, hvor det er gået den forkerte vej. I 23 kommuner er ventetiden steget med 50 pct. eller mere, jf. tabellen sidst i notatet.


Nedenstående figur viser fordelingen af kommunernes gennemsnitlige behandlingstid på byggesager. I 34 kommuner skal borgere og virksomheder forvente en sagsbehandlingstid på mere end 70 dage. Det er 13 kommuner mere end i 2020.

Kilde: KL og DI

Metode og baggrund for notatet

KL og regeringen indgik i december 2015 en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling. Med aftalen blev der sat mål for bl.a. sagsbehandlingstiden for byggetilladelser. Som en del af aftalen skulle kommunernes sagsbehandlingstid opgøres og tallene offentliggøres.

Sagsbehandlingstiderne viser den tid, som det i gennemsnit tager at få behandlet en byggesag i kommunerne. Sagsbehandlingstiderne viser antallet af dage, det i gennemsnit tager at få behandlet en sag fra den dato, hvor en fyldestgørende ansøgning er modtaget til tidspunktet, hvor der er givet tilladelse eller afslag. I nogle tilfælde er der ingen eller få sager at beregne ud fra. Det kan bl.a. skyldes, at ikke alle kommuner har haft sager omfattet af hver kategori.

De gennemsnitlige nettosagsbehandlingstider er opgjort som et vægtet gennemsnit af simple konstruktioner, enfamilieshuse, industri- og lagerbygninger, etagebyggeri for erhverv og boliger. Dette kan betyde afvigelser fra andre opgørelser, der ikke har opgjort regioner og landsdele som et vægtet gennemsnit. Gennemsnit for regioner og landet som helhed er vægtet efter antallet af sager i de enkelte kommuner.

Sagsbehandlingstiderne er for kalenderårene 2020 og 2021.

Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kom-munalbestyrelsen, jf. BR10 § 1.3 stk. 1. Der findes dog ingen regler for, hvor længe kommunen må være om sagsbehandlingen, eller hvor længe der må gå, før kommunen begynder sagsbehandlingen af ansøgningen.

Efter bygningsreglementet fra 2018 (BR18) trådte fuldt i kraft 1. januar 2020 blev den byggetekniske sagsbehandling flyttet væk fra kommunerne og over til certificerede rådgivere. Formålet med det nye bygningsreglement er at få en mere ensartet byggesagsbehandling på tværs af landet.

Regioner - Kommune

Byggesagstider 2020

Byggesagstider 2021

 

Nordjylland

41

51

 

Brønderslev Kommune

65

59

 

Frederikshavn Kommune

23

45

 

Hjørring Kommune

47

35

 

Jammerbugt Kommune

54

77

 

Læsø Kommune

41

51

 

Mariagerfjord Kommune

59

49

 

Morsø Kommune

29

23

 

Rebild Kommune

34

34

 

Thisted Kommune

17

30

 

Vesthimmerlands Kommune

27

55

 

Aalborg Kommune

50

61

 

Midt- og Vestjylland

37

37

 

Herning Kommune

43

43

 

Holstebro Kommune

48

16

 

Ikast-Brande Kommune

55

59

 

Lemvig Kommune

40

42

 

Ringkøbing-Skjern Kommune

41

56

 

Skive Kommune

18

20

 

Struer Kommune

26

41

 

Viborg Kommune

29

28

 

Østjylland

44

58

 

Favrskov Kommune

24

33

 

Hedensted Kommune

38

62

 

Horsens Kommune

49

82

 

Norddjurs Kommune

62

78

 

Odder Kommune

9

6

 

Randers Kommune

50

53

 

Samsø Kommune

192

94

 

Silkeborg Kommune

49

73

 

Skanderborg Kommune

42

81

 

Syddjurs Kommune

72

76

 

Aarhus Kommune

37

32

 

Sydjylland

36

37

 

Billund Kommune

19

16

 

Esbjerg Kommune

34

56

 

Fanø Kommune

23

28

 

Fredericia Kommune

29

45

 

Haderslev Kommune

12

15

 

Kolding Kommune

38

33

 

Sønderborg Kommune

28

26

 

Tønder Kommune

21

29

 

Varde Kommune

52

56

 

Vejen Kommune

20

12

 

Vejle Kommune

59

49

 

Aabenraa Kommune

49

43

 

Fyn

48

62

 

Assens Kommune

15

62

 

Faaborg-Midtfyn Kommune

67

73

 

Kerteminde Kommune

65

85

 

Langeland Kommune

74

69

 

Middelfart Kommune

19

36

 

Nordfyns Kommune

28

48

 

Nyborg Kommune

80

112

 

Odense Kommune

47

63

 

Svendborg Kommune

50

34

 

Ærø Kommune

56

66

 

Sjælland og Lolland-Falster

54

72

 

Faxe Kommune

17

13

 

Greve Kommune

53

75

 

Guldborgsund

55

80

 

Holbæk Kommune

61

132

 

Kalundborg Kommune

86

147

 

Køge Kommune

58

75

 

Lejre Kommune

37

66

 

Lolland Kommune

40

44

 

Næstved Kommune

30

39

 

Odsherred Kommune

74

76

 

Ringsted Kommune

32

29

 

Roskilde Kommune

74

89

 

Slagelse Kommune

54

59

 

Solrød Kommune

60

90

 

Sorø Kommune

43

60

 

Stevns Kommune

62

72

 

Vordingborg Kommune

34

36

 

Nordsjælland

61

78

 

Allerød Kommune

70

139

 

Egedal Kommune

34

58

 

Fredensborg Kommune

77

49

 

Frederikssund Kommune

76

75

 

Furesø Kommune

32

31

 

Gribskov Kommune

74

117

 

Halsnæs Kommune

48

44

 

Helsingør Kommune

68

87

 

Hillerød Kommune

31

25

 

Hørsholm Kommune

95

124

 

Rudersdal Kommune

77

97

 

Hovedstadsområdet

92

107

 

Albertslund Kommune

140

90

 

Ballerup Kommune

17

30

 

Brøndby Kommune

79

97

 

Dragør Kommune

35

43

 

Frederiksberg Kommune

92

110

 

Gentofte Kommune

66

121

 

Gladsaxe Kommune

55

77

 

Glostrup Kommune

50

37

 

Herlev Kommune

78

75

 

Hvidovre Kommune

167

59

 

Høje-Taastrup Kommune

42

44

 

Ishøj Kommune

49

40

 

Københavns Kommune

116

158

 

Lyngby-Taarbæk Kommune

79

122

 

Rødovre Kommune

51

38

 

Tårnby Kommune

80

153

 

Vallensbæk Kommune

4

6

 

Bornholm

52

56

 

Bornholms Regionskommune

52

56

 

Anm.: Der er foretaget et vægtet gennemsnit af sagsbehandlingstiderne hvorfor tallene kan varierer fra andre opgørelser

 

Kilde: KL og DI - beregninger

 

 

 
Skrevet af:

Nura Deveci

Relateret indhold