Arrangement

Fremstillingsindustriens medlemsdag 2024

Lørdag den 14. september 2024 samler vi igen medlemmerne af Fremstillingsindustrien (ejere og/eller direktører med ægtefæller) til årets store medlemsdag - et arrangement, der giver dig mulighed for at møde ligesindede og nyde en dag fuld af spændende oplevelser i en afslappet og uformel atmosfære.

Formiddagen byder på en tur i de smukke Rebild Bakker (også kendt for Rebilddagen, hvor dansk-amerikanere fejrer den amerikanske uafhængighedsdag). Vi håber selvfølgelig, at vejrguderne er med os igen i år, for her skal du vælge mellem en virtuel skattejagt i hold med tablet eller en guidet vandretur.

Efter frokosten skal du forberede dig på et par festlige timer med kulturel stand-up, hvor vi kigger på Danmark gennem en amerikaners øjne. Eddie er mest af alt amerikaner og entertainer – men hans stand-up krydres naturligvis med ølsmagning fra hans eget Midtfyns Bryghus A/S.

Et lystigt oplæg og ølsmagning giver dig måske lyst til at bryde ud i sang – så det skal du naturligvis have mulighed for. Eftermiddagen byder nemlig på sangundervisning, nærmere bestemt Gospel. Så kom og slå dig løs – der er plads til alle.

Og selvom vi ved, at hver fugl synger med sit næb, så kan det måske alligevel være, at du hellere foretrækker at bruge tiden til networking og nyde omgivelserne – valget er helt dit.

Vi runder dagen af med festmiddag og efterfølgende dans til levende orkester. Arrangementet afsluttes med natmad og overnatning til søndag den 15. september.

Vi glæder os til at se jer!

Program

    • 09.00 Ankomst, kaffe og morgenbrød til dem, der ikke har overnattet på hotellet.

    • 09.30 Velkomst

      v/ Palle Damborg, bestyrelsesmedlem i Fremstillingsindustrien, Jysk Display A/S

    • 09.45 Turen går til Rebild Bakker (på den anden side af vejen)

      Du kan vælge mellem to forskellige oplevelser (brug pilen til højre for at læse mere)

    • 12.00 Frokost på Comwell Rebild Bakker

    • 13.15 Den ”amerikanske drøm” findes i Danmark

      v/ Eddie – ejer af Midtfyns Bryghus A/S - men mest af alt amerikaner og entertainer.

    • 15.15 Kaffe og kage (evt. indkvartering)

    • 15.45 Gospel-undervisning eller networking


    • 17.00 Forfriskning

      Uanset om du har været til sangundervisning eller networking, så vil der være en forfriskning til dem, der har lyst.

    • 18.30 Velkomstdrinks

    • 19.00 Middag med levende musik og dans

    • 00.30 Natmad

    • 02.00 Festen slutter

      Overnatning og morgenmad/afrejse næste dag kl. 7.00-11.00