Online webinar

Bliv klogere på EUX-lærlinge

– er det noget for din virksomhed?

Foto: Hans Søndergård

Har du hørt om EUX? Men er ikke helt med på, om I skal have en EUX-lærling i din virksomhed? Så ved du måske heller ikke, at EUX er med til at tiltrække unge, der ellers ville have valgt gymnasiet? Men det er den.

Hvis du er nysgerrig på, hvad EUX egentlig er, og om EUX-lærlinge giver mening i din virksomhed, så skal du med på Lærepladsfællesskabets webinar om EUX.

Hvad ved vi om EUX og lærepladser?
På webinaret vil du møde Marie Seliger fra Danmarks Evalueringsinstitut, som har gennemført en undersøgelse, der viser, at de unge er glade for EUX, fordi den giver mulighed for både at arbejde som faglært og at læse videre.

Marie har også fundet ud af, at EUX’erne har sværere ved at finde læreplads. Derfor går der mange dygtige unge rundt i skoleoplæringen (skolepraktik), samtidig med at mange af DI’s medlemmer mangler lærlinge.

Det problem kigger vi ind i på webinaret.

Mød en virksomhed, der er glad for EUX
Du vil også møde Jacob Udsen, som er udlært EUX-tømrer, og som i dag er ansat som projektleder i firmaet, hvor han er udlært.

Jacob vil fortælle om, hvorfor han valgte EUX-vejen, hvordan det var at finde en læreplads, og om de muligheder både lærling og virksomhed får ved at gå EUX-vejen.

Få svar på dine spørgsmål
Til sidst på webinaret kan du stille spørgsmål til både Marie, Jacob og DI’s chefkonsulent Birgitte Winge, der arbejder med EUX til hverdag.

Deltagere:
Marie Seliger, seniorkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut
Jacob Udsen, projektleder hos Tømrer, murer & kloakmester John A. Laursen A/S i Gedved
Birgitte Winge, Afdelingen for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser i DI

Webinaret er overstået

Afspilning af webinar kræver medlemsskab af: DI

Login her